Nordsjællands Politi forlænger lukningen af rocker-/bandetilholdssteder
Det vurderes, at der fortsat er en betydelig risiko for, at de voldsomme hændelser, som har udspillet sig i den verserende konflikt mellem to grupperinger i rocker- og bandemiljøet, kan udvikle sig. ”Når vi har en konflikt mellem de to grupperinger i rocker- og bandemiljøer, som fortsat verserer, så er det nødvendigt at forlænge lukningen af tilholdsstederne. Borgerne i politikredsen skal kunne føle sig trygge, hvor de bor og arbejder,” siger Svend Foldager, politiinspektør i Nordsjællands Politi.