Politirapporten
En 30-årig kvinde fra Helsingør blev natten til mandag sigtet for bedrageri. Kvinden havde taget en taxa fra København og til Guldgravervej på trods af, at hun ikke havde tænkt sig at betale for turen. Ved ankomsten til kvindens adresse omkring klokken 04.30, gik hun ind i sin bolig og nægtede at åbne døren for taxachaufføren, som bad om betaling. Chaufføren kontaktede derfor politiet, som kørte til stedet og sigtede kvinden for bedrageri.