Succesfuldt samarbejde fører nu til permanent First Responder-ordning ved hjertestop
For at sikre borgerne en hurtig og effektiv livreddende hjælp ved hjertestop blev der i juni 2018 igangsat et samarbejde i form af et pilotprojekt mellem Hovedstadens Beredskab, Beredskab Øst, Tårnby Brandvæsen og Region Hovedstaden. Formålet var at sikre borgerne en hurtigere hjælp ved hjertestop, samt en mere optimal udnyttelse af ressourcer og kompetencer på tværs af redningsberedskaberne og sundhedsberedskabet. Efter en række gode resultater gøres samarbejdet – også kaldet First Responder-ordningen – nu permanent.