Hvert år ruller Vinterjazz, som har eksisteret siden 2001 ud i hele landet – også Helsingør

Det er en landsdækkende musikfestival, der foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og rummer omkring 600 koncerter fordelt på ca. 125 spillesteder og arrangører fra Aalborg til Helsingør.

I år har Kulturværftet tre koncerter med i Vinterjazz 2017 programmet, hvoraf den ene spilles i Toldkammeret. Det er tre koncerter med primært danske musikere og en enkelt med camerounsk baggrund, nemlig den populære Richard Bona, der gæster Kulturværftet med DR Big Bandet. Middelhavsstemningen leverer italienske Francesco Cali i samklang med amerikanske Kristin Korb. Man kan opleve flere jazzgenrer, god lyd og legende musikere under Vinterjazz 2017 i Helsingør.