Borgmester og udvalgsformand finder det naturligt, at Helsingør skal huse forberedende undervisning for unge.

I Helsingør Kommune er der tilfreds med, at kommunerne nu får ansvaret for den forberedende uddannelse. I kommunen glæder man sig til at påtage sig opgaven, og melder sig klar til at huse en af de kommende 25 moderinstitutioner. Det skriver Helsingør Kommune i en pressemeddelse.

Regeringen har i dag præsenteret sit udspil til en reform af de forberedende uddannelser. I udspillet lægges der op til at samle de seks eksisterende uddannelser i én uddannelse, som kommunerne får ansvaret for. Helsingør Kommunes borgmester Benedikte Kiær tager godt imod udspillet og erklærer sig klar til at løfte opgaven.

– Der har længe været brug for, at der bliver ryddet op i de mange tilbud, der er til de mange unge, der hverken har en uddannelse eller er i job. Det er en gruppe, som vi i dag allerede har stor berøring med – blandt andet via jobcentrene og UU. Derfor giver det rigtig god mening, at det nu er kommunerne, der får ansvaret for at løfte opgaven.

Helsingør er en naturlig placering.
– De forskellige tilbud udbydes allerede i dag i Helsingør, og som den største kommune i Nordsjælland med et stort opland – og med mange unge i målgruppen – er det helt naturligt, at en af de 25 moderinstitutioner, der nu skal etableres, kommer til at ligge i Helsingør. Det arbejde vil vi nu gå aktivt ind i, og så er det naturligvis vigtigt, at der følger midler med til, at kommunerne kan løfte opgaven, siger borgmester Benedikte Kiær.

Formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget og medlem af Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland, Christian Holm Donatzky, mener også, det er vigtigt, at den nye uddannelse kommer til at ligge i Helsingør.

Læs mere her.