Nordsjællands Veterantog indbyder til “Veterantog for børn” på den gamle station i Græsted den 12. og 13. august mellem kl. 10.00 og 16.00! De skriver i deres nyhedsbrev følgende:

“Tag hele familien med, for her er der noget for alle børn – uanset alder. Hver time vil vores rare stationsforstander sende togene afsted mod Gilleleje og Mårum, og I vil elske at se, hvordan lokomotiver og vogne er iført sjove masker – det bliver en dag fyldt med latter og glæde!

Glæd jer til at prøve en tur med det lille rangerlokomotiv Køf og mærke, hvordan det føles at køre på skinnerne. Og på parkeringspladsen venter flere store telte fyldt med både Lego og modeltog, klar til at blive udforsket og leget med. Byg den mest imponerende Lego-model eller lav en kreativ tegning,og deltag i vores spændende konkurrence om billetter til Veterantogets juletog- en magisk oplevelse, som hele familien vil nyde!”

Under arrangementet vil I også kunne forkæle jer selv og hinanden med lækre pandekager, der bages over åben ild, og der vil sågar være opstillet en hyggelig pølsevogn, ligesom der vil kunne købes kaffe, the, kage m.m. i café-teltet ved stationsgården. Besøg også veterantogets-handelsbod, den imponerende store modeltogsbane og “Det muntre køkken”, hvor I kan kaste kul!

Turen med veterantoget koster 60,00 kr. for alle over 3 år, mens resten af arrangemenetet er gratis at deltage i.

Læs meget mere her.

Illustration: Nordsjællands Veterantog, presse.