En uenighed om, hvorvidt en 19-årig mand fra Ålsgårde og en 21-årig mand fra Helsingør havde kørt for stærkt på Nordre Strandvej endte med, at den 19-årige blev tildelt en knytnæveslag på den ene skulder samt en lussing i ansigtet og den 21-årige blev rykket hårdt i armen af en mand, som standsede de to unge mænd. De to unge mænd skulle sætte en kammerat af på Ndr. Strandvej, og manden mente i den forbindelse, at de havde kørt for stærkt. Det mente den 19-årige og den 21-årige imidlertid ikke, og da de sagde til manden, at de ikke havde kørt for stærkt, reagerede han i følge anmeldelsen med at slå den ene og hive den anden kraftigt i armen. En 58-årig mand fra Hellebæk er i forbindelse med sagen blevet sigtet for vold.