Uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 18.09.2023-26.09.2023

Blev bortvist fra madmarked, Hillerød

En 42-årig mand fra Helsingør blev klokken 11.38 bortvist fra Hillerød Madmarked, hvor han var uønsket på grund af tidligere dårlig opførsel.

Indbrud i skole, Helsingør

Anmeldelse kl. 07.43 om, at der mellem fredag den 22. september kl. 16.00 og mandag den 25. september kl. 07.30 er sket et indbrud på en skole på Idrætsvej i Espergærde. Gerningspersonerne var kommet ind gennem en glasdør. Koster ikke opgjort.

Sigtet for kokain, Hillerød

En 30-årig mand fra Hillerød blev kl. 14.30 sigtet for besiddelse af kokain på Helsingørsgade i Hillerød.

Uheld spærrede vej, Helsingør

Et sammenstød mellem en venstresvingende traktor og en personbil var søndag klokken 09.46 årsag til, at Kongevejen måtte spærres en times tid. En 71-årig kvinde fra Helsingør, som førte personbilen, måtte efterfølgende til tjek på hospitalet. Den 56-årige mandlige fører af traktoren, som er fra Helsinge, blev sigtet for overtrædelse af sin vigepligt.

Foto: ABW