Sommeren i år bliver nok for de fleste endnu en sommer i det danske sommerland – og Staycation bliver endnu en gang det nye sort. På Marienlyst Strandhotel i Helsingør kan man få strand, hav, by, kultur og historie på ét og samme sted – på et strandhotel, der ligger helt ned til vandkanten og hvor personalet brænder for at forkæle dig.

Udsigt fra Marienlyst

Mange drømmer i disse tider om ferie – hjemmefra og langt væk til et sted, hvor den helt særlige feriestemning kan fylde krop og sind med energi og glæde. Men for de fleste må drømmeferien sydpå vente. Staycation bliver derfor igen i år den ultimative ferieform. På Marienlyst Strandhotel kan du nyde et unikt ferieparadis, hvor stilheden og roen er slående, men der kun er en kort gåtur til kultur, havn og by – og storbyen ligger også i kort køreafstand. Her kommer man hurtigt ned i gear og mærker, hvordan feriestemningen sætter sig i kroppen. Hotellet ligger helt ned til vandkanten, hvor du kan nyde udsigten til Øresund og det historiske slot, Kronborg. Hotellet har desuden opført den første havsvømmebane, som man kan benytte på egen hånd, og der er rig mulighed for at låne kajak, SUP, petanque m.v., hvis man ønsker nogle aktiviteter i løbet af ferien.

Spa og gourmet for alle pengene

Marienlyst Strandhotels Spa er blevet kåret som “Årets Bedste Spa”, to år i træk af Danish Beauty Awards. I spaen kan man blandt andet opleve hotellets signaturbehandling; kobberspaen og nyde infinity poolen helt ned til vandet – og der er mulighed for saunagus på stranden. Hotellet byder endvidere på hele tre restauranter, hvor man kan nyde gastronomiske retter med blandt andet friske fisk fra havet og lokaldyrkede grøntsager. I hotellets lounge kan man hænge ud til de sene nattetimer og nyde udsigten mod vandet med en lækker cocktail fra baren eller vin fra hotellets nye vinbar – alt i mens man lytter til tonerne fra DJ´en på terrassen.

Priser fra 2.495 kr. for overnatning for 2 personer inkl. morgenmad

Se mere på: www.marienlyst.dk