Tilsyneladende får Planklagenævnet hver måned en seriøs klage over kommunens fremfærd på planområdet.
Dette skyldes, at borgmesterkontoret og administrationen kun kender byggeloven, som noget der står langt over planloven og den eksotiske frednings lovgivningen med museums loven. Som noget der kun berører flødeskummet i lokalplanerne, som krymmel på nogle politiske tanker og visioner.
Selv om den politiske hverdag i Helsingør påstår, at vi er kulturkommune.
En påstand, som de flest borger i Helsingør nok vil kalde en tom illusion, som ikke længer kan skjules efter sommerens presse debat om den ubegribelige politiske ligegyldighed overfor kulturmiljøet, Selv om byrådsflertallet krampagtigt benægter kendskab til administrationens selvskabte problemer hermed.
Det sidste skud på stammen over plan skandaler, det er dispensation til nedlægge den planlagte cykel og gangsti i Espergærde Vest, der diagonalt skulle åbne området op til offentligheden fra Hovvej langs Søbækrenden, Tinvej og Højvangen til andelsforeningen og moserne.
En ny offentlig grøn livline til Espergærde Centeret og Stationen.
Den planlagte sti var selve hovedgrebet i åbningen af det gamle industriområde, hvorfor en sådan dispensation kun kan gives af byrådet. Selv udvalget kan ikke give en sådan tilladelse kun et samlet byråd, hvilket Planklagenævnet nok skal oplyse kommune når alt er for sent.
Og ikke mindst når de ”byggende” bliver fritstillet til ikke, at lade de interne stiforløb mellem husene relatere sig materiale mæssig til en overordnet fælles stiplanlægning. Herved tilsidesættes alt, der normalt burde vedrører en ordentlig planlægning.
Et planforhold som både Claus Christoffersen (A) og Michael Mathiesen (K) lovede for fire år siden ved et glas hvidvin på min græsplæne, Efter en besigtigelse sammen med Stad & Egn. Hvor vi sammen anså, at stien skulle være det fælles planelement der skulle bære hele nybebyggelsen overfor offentligheden i Espergærde.
Arkitekt maa Jens Kirkegaard Lindevej 3 B Espergærde
