Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2022/11/28-2022/12/06.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Forvoldt fare for liv eller førlighed, Gentofte

Kl. 10 mandag morgen fik politiet en anmeldelse fra en billist, der kørte sydgående ad Helsingørmotorvejen. Han oplyste, at tre drenge stod på motorvejsbroen ved Tuborgvej over Helsingørmotorvejen. Denne ene dreng kastede en sten ned på motorvejen og ramte anmelders forrude med et stenslag til følge.

Havde joint på sig, Helsingør

Klokken 20.51 blev en 28-årig mand fra Helsingør sigtet for at være i besiddelse af en joint. Manden blev truffet i en bil i Ponydalen.

Havde narko på sig, Helsingør

En 43-årig mand fra Vanløse blev klokken 20.09 sigtet for at være i besiddelse af en mindre mængde narko til eget forbrug. Manden blev truffet i en bil på Esrumvej.

Indbrud i lager og lignende, Helsingør

På en lager på Rugmarken i Mørdrup har der været indbrud i weekenden. Man var kommet ind via 2 døre, som var opbrudt med ukendt metode, og der var stjålet flere haveredskaber, og en grøn havetraktor af ukendt mærke.

Indbrud i varebil, Hornbæk

Mellem onsdag d. 30 kl. 15.30 og torsdag d. 01 kl. 05.30 var der indbrud i en varebil der stod parkeret på Gl Havreholmvej. Der blev stjålet motorkost og jordraketter fra varebilen.

Indbrud i værksted, Hornbæk

Mellem søndag d. 4 december kl. 13.00 og mandag d. 5 december kl. 07.00 har der været indbrud på et værksted på Borsholmvej i Hornbæk, hvor der blev stjålet en større mængde værktøjer.

Kørte ind i træ, Græsted

En 67-årig mand fra Hornbæk kørte klokken 16.14 søndag eftermiddag ind i et træ på Villingerødvej. Manden blev kørt til behandling for sine skader.

Kørte uden kørekort, Fredensborg

En 40-årig mand fra Helsingør blev klokken 12.25 standset, da han kom kørende ad Hillerødvejen. Her blev han sigtet for at køre bil, selvom han tidligere var frakendt sin føreret og denne frakendelse stadig var gældende.

Sammenkørsel på motorvej, Lyngby

Et mindre trafikuheld skabte onsdag kl. 15.30 trafikale problemer på Helsingørmotorvejen i sydgående retning efter Klampenborgvej. De to yderste spor var midlertidigt spærret, men blev åbnet igen 16.14. Ingen meldinger om personskade.