Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet Dec 03, 2018-Dec 11, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Vold, Helsingør

Klokken 11.29 blev en 55-årig kvinde slået to gange i ansigtet med knyttet hånd af en mand foran Helsingør Bycenter.

Eftermiddagens efterforskning førte til, at en mistænkt mand, en 48-årig mand fra Espergærde og bekendt til kvinden, blev anholdt, sigtet og afhørt mandag aften, hvorefter han blev løsladt til gaden. Manden er stadig sigtet i sagen.

Butikstyveri, Helsingør

Klokken 12.08 forsøgte en 41-årig mand fra Helsingør at returnere en jakke i H&M for at få pengene tilbage. Manden havde dog ingen kvittering på jakken, og da han forlod butikken, begyndte en alarm i jakken at bippe, da den stadig sad i jakken.

En patrulje blev sendt til stedet, og det skal nu vurderes, om manden muligvis skal sigtes for butikstyveri og/eller bedrageri.

Kørsel i frakendelsestiden, Helsingør

En 27-årig mandlig bilist blev standset, da han kørte vestpå ad Kongevejen, og da han kørte bil, selv om han havde fået frakendt sit kørekort, fik han en sigtelse for det.

Kørsel i frakendelsestid, Kvistgård

Klokken 08.57 blev en 34-årig mandlig bilist fra Rødovre standset og kontrolleret på Hornbækvej. Her viste det sig, at manden kørte bil i sin frakendelsestid, hvilket han blev sigtet for. Derudover fik han også narkometeret til at slå ud, og han blev derfor kørt til sygehuset i Hill erød ti l udtagning af blodprøve.

Kørsel i frakendelsestid, Helsingør

Klokken 09.04 blev en 26-årig mandlig bilist fra Helsingør standset og kontrolleret på H P Christensens Vej. Kontrollen viste, at manden havde sat sig bag rattet i sin frakendelsestid, og han blev derfor sigtet for forholdet.

Mand puslede ved dør, Helsingør
Klokken 05.15 hørte en 49-å rig kvindelig beboer på Rosenkildevej, at det puslede ved hendes hoveddør. Igennem dørspionen kunne kvinden se en mand, som stod og rodede ved døren. Kvinden troede i første omgang, at manden var gået forkert, og hun undlod at åbne døren. Da hun lidt senere skulle låse sin dør, opdagede hun, at nøglecylinderen var blevet blokeret.

Manden beskrives som: Ældre mand med skæg, usoigneret og iført sort hue og mørkt tøj.