Politirapporten fra 2026-08-24

Spread the love

Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2026/08/24-2026/09/01.

Kontaktbedrageri, Allerød

Klokken 14.22 tirsdag fik politiet en anmeldelse fra en 85-årig kvinde i Lynge, som fortalte, at en mand havde været i hendes hjem og gennemrodet hendes skuffer og skabe. Forinden var hun flere gange i løbet af dagen blevet ringet op fra et skjult nummer, hvor en person, sagde han ringede fra banken, og spurgte ind til, hvilke værdigenstande hun havde, lige som han havde sagt, at der havde været mærkelige overførsler fra hendes konto. Kort efter kom en mand til kvindes bopæl, hvor han gik ind og gennemroede flere skuffer og skabe. Da der umiddelbart efter kom en hjemmehjælper på besøg, stak manden af. Den 85-årige kvinde beskriver manden, som var i hendes lejlighed som: En cirka 30-årig mand, som var cirka 185-190 cm høj og kraftigt bygget. Han var iført sort tøj, var sydlandsk af udseende, og havde tatoveringer ned ad begge arme.

Kontaktbedrageri, Helsingør

Tirsdag eftermiddag blev en 88-årig kvinde i Espergærde udsat for bedrageri. En person, der udgav sig for at være fra banken, havde ringet gentagne gange, og efterfølgende var en person dukket op på kvindens adresse og havde fået udleveret hendes kreditkort og pinkode.

Tre biler udbrændt, Helsingør

Klokken 23.47 modtog politiet en anmeldelse om en bilbrand på en parkeringsplads i Allegade i Helsingør. Politi og brandvæsen var hurtigt fremme ved stedet, og det blev hurtigt tydeligt, at der var tale om en motorbrand. Et vidne på stedet havde set en bil forlade stedet, idet branden var opstået. Ud fra undersøgelsen på stedet kunne det ikke afgøres, om branden var påsat eller opstået af egen drift. Tre biler udbrændte i forbindelse med hændelsen.