Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2023/12/04-2023/12/12.

Elværktøj stjålet fra bil, Helsingør

Mellem onsdag eftermiddag og torsdag morgen er der stjålet diverse elværktøj fra en varebil, som stod på Blishøj. Tyveriet blev anmeldt klokken 09.48 og tyven har skåret flere huller i bildøren for at skaffe sig adgang.

Kvinde sigtet for vold, Helsingør

En 29-årig kvinde fra Helsingør blev torsdag morgen omkring klokken 08.35 sigtet for vold mod en 20-årig kvinde, som også er fra Helsingør. Episoden skete ved Coop365 på Stationspladsen i forbindelse med, at der opstod noget tumult mellem de to kvinder.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept, Nivå

Politiet stoppede i går klokken 15.59 en 41-årig mand i en bil på Helsingørmotorvejen ved afkørslen til Nivå. En narkometertest viste, at han var påvirket af kokain. Han havde derudover ikke førerret. I forbindelse med en ransagning af køretøjet blev der fundet 2 streger kokain på et spejl, samt et halv sugerør. Det blev fundet i et rum i instrumentbordet i bilen.

 

Stjal 15 flasker rom, Helsingør

En 43-årig mand uden fast adresse blev mandag eftermiddag klokken 16.57 taget for at stjæle 15 flasker rom i Kvickly i Stjernegade. Manden var løbet fra forretningen, men noget af personalet fulgte efter manden og fik standset ham på Axel Torv, hvorefter politiet blev tilkaldt. Anden blev sigtet for tyveriet.

Stjal julebryg, Helsingør

En 43-årig mand fra Glostrup blev mandag eftermiddag sigtet for butikstyveri, idet han klokken 12.45 blev taget for at stjæle 12 dåser julebryg i Rema100 på Esrumvej.

Beruser, Helsingør

Anmeldelse kl. 17.39 fra en centervagt, der stod med en meget beruset person på Stürups Plads. Beredskabspatrulje til stedet, som fik kontakt til personen, og hjulpet ham hjem.

Stjal sodavand, Helsingør

En 15-årig ung mand fra Helsingør blev kl. 17.22 sigtet for at stjæle to sodavand fra Kvickly på Birkedalsvej. Sociale myndigheder underrettet.

Taget for butikstyveri, Helsingør

Tirsdag eftermiddag klokken 14.17 blev en 47-årig mand fra Hørsholm taget for butikstyveri i Kvickly på Prøvestensvej, hvor han havde stjålet en flaske snaps og et net med appelsiner. Manden blev sigtet for forholdet.