Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2023/04/05-2023/04/18.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Anmeldelse om mistænkeligt forhold, Helsingør

Mandag aften klokken 18.15 kørte flere patruljer til Sydvej efter en anmeldelse om et mistænkeligt forhold. De nærmere undersøgelser viste dog, at intet tydede på, at der var sket noget kriminelt.

Brand i bil, Helsingør

Kl. 04.36 melding om, at en bil der stod på en parkeringsplads på Hestens Bakke i Helsingør var overtændt. Bilerne på begge sider af den overtændte bil har fået skader på grund af strålevarmen fra den brændende bil. Politi og Brand på stedet, og ilden slukket kl. 05.02.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi den 10.-16. april 2023

Fiskede granat op af sø, Helsingør

En magnetfisker fik sig mandag kl. 20.00 en overraskelse, da han fiskede en granat op af søen ved svømmehallen på Borgm. P. Christensens Vej. Området blev spærret af indtil EOD ankom til stedet kl. 22.30.

Forsøg på indbrud i bodega, Dronningmølle

Anmeldelse kl. 8.19 om forsøg på indbrud i Papas Bodega på Dr. Mølle Strandvej i Dronningmølle. Forsøget er sket mellem den 12.4 kl. 21.15 og den 13.4 kl. 7.10.

Forsøgt røvet, Snekkersten

En ukendt gerningsman forsøgte mandag kl. 16.41 på Snekkersten station at frarøve en 15-årig ung mand fra Helsingør sin telefon, da han truede med at ville skyde ham, hvis han ikke udleverede den.

Forvoldte fare for fodgænger, Helsingør

En 48-årig mand fra Helsingør blev kl. 16.16 sigtet for at forvolde fare for en 43-årig mand fra Helsingør, da han ikke holdt tilbage for den 43-årige ved en fodgængerovergang på Kingosvej i Helsingør, da parterne var kommet tæt på hinanden. Efterfølgende havde føreren af bilen foretaget en u-vending og kørt tilbage efter den forurettede, der måtte springe for ikke at blive påkørt.

Færdselsuheld, Gentofte

I forbindelse med et vognbaneskifte på Helsingørmotorvejen ved Gentofte skete der kl. 18.27 et færdselsuheld mellem en lastbil og en personbil. Den 29-årige udenlandske lastbilchauffør er sigtet for forholdet. Da han lagde sig ud i 1. vognbane påkørte han en 22-årig kvinde fra Helsinge som kom kørende i sin personbil. Den 22-årige kvinde fik skader på sin bil, men ingen meldinger om personskader i forbindelse med påkørslen.

Færdselsuheld, Hellebæk

En sort varebil kørte ad Nordre Strandvej i Hellebæk i vestlig retning, mens en 72-årig cyklist kørte i østlig retning. Varebilen holdt bag nogle parkerede biler, men da varebilen trak ud, for at køre forbi bilerne, kom varebilen så tæt på cyklisten, som følte sig presset, så han til sidst ramte kantstenen og væltede af cyklen ind over fortovet med overfladiske skrammer til følge. Patrulje på stedet.

Færdselsuheld, Helsingør

Et skænderi i en bil ledte tirsdag kl. 21.40 til, at en bil på Skindersøvej snurrede rundt og ramte en anden bil. Føreren af bilen, en 22-årig mand fra Horsens, blev sigtet for forholdet.

Færdselsuheld, Helsingør

Færdselsuheld i rundkørslen ved færgelejet på Søndre Strandvej i Helsingør. En 53-årig mandlig cyklist fra Snekkersten blev kl. 12.19 blevet påkørt af en 51-årig mandlig bilist fra Helsingør. Ingen melding om personskade.

Indbrud i dyreforretning, Dronningmølle

Anmeldelse kl. 8.28 om indbrud i dyreforretning på Dr. Mølle Strandvej i Dronningmølle. Indbruddet er sket mellem den 12.4 kl. 17.30 og den 13.4 kl. 7.00. Døren ind til butikken var opbrudt med koben. Ingen melding om koster.

Kørte bil uden førerret, Espergærde

En 44-årig mand fra Helsingør blev kl. 7.35 sigtet for at køre bil uden førerret på Agnetevej i Espergærde

Kørte ind i forankørende på motorvej, Vedbæk

En 25-årig mand fra Kokkedal kørte kl. 15.53 med 100 km/t ind i en forankørende i 30-årig kvinde fra Hillerød, der kørte med 80 km/t i nordgående retning på Helsingørmotorvejen ved Vedbæk. Redning, politi og brand tilstede. Ingen melding om personskade. Kl. 16.20 er alle tre spor åbnet op igen.

Kørte mod færdselsretningen, Vedbæk

En patrulje stoppede mandag kl. 16.54 en 37-årig kvindelig bilist, der kørte mod færdselsretningen på Helsingørmotorvejen ved afkørsel 12.

Kørte sammen i lyskryds, Hillerød

Mandag kl. 12.11 kørte to biler sammen i lyskrydset ved Fredensborgvej og Isterødvej. Chaufføren af den ene bil, en 59-årige mand fra Helsingør, holdt ikke tilbage for rødt lys, hvorved han kørte sammen med en 58-årig mand fra Fredensborg. Ingen meldinger om personskade.

Kørte uden førerret, Helsingør

En 23-årig mand fra Helsingør blev fredag morgen kl. 01.05 taget for at føre et køretøj på Kongevejen mens han havde et kørselsforbud.

Sigtet for hash, Helsingør

En 23-årig mand fra Hornbæk blev kl. 20.19 sigtet på Stationspladsen i Helsingør for besiddelse af en større mængde hash.

Sigtet for joint, Humlebæk

En 15-årig ung mand fra Helsingør blev kl. 17.22 sigtet for besiddelse af joint på Hal Kochs Vej i Humlebæk.

Spiritus- og hashkørsel, Kokkedal

En 46-årig mand fra Snekkersten blev kl. 20.15 sigtet for spirituskørsel på Helsingørmotorvejen ved Kokkedal. Den 46-årige kørte ad Helsingørmotorvejen i sydgående retning med ca. 110 kmlt da han mistede herredømmet over køretøjet og forulykkede. Bilen vendte rundt på taget. Brand, ambulance og politi tilstede. Brand får vendt bilen om på hjulene igen. Bragt til nærmeste hospital for behandling og for at få taget en blodprøve for at fastlægge den 46-åriges promille og påvirkning af hash.

Årvågen borger sørgede for hjælp til mand, Helsingør

En årvågen og betænksom borger kontaktede klokken 01.46 natten til onsdag politiet med bekymring for en mand, som sad i et busskur ved Multiparken. Borgeren forklarede, at hun havde passeret manden to timer tidligere, og da hun nu netop havde bemærket, at han stadig sad der, blev hun bekymret for, om der var noget galt. En patrulje blev sendt til stedet og traf manden, som virkede afkølet og lidt diffus. Manden blev taget med på politigården, hvor man efterfølgende sørgede for, at han blev tilset af en læge.