Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2021/11/22-2021/11/30.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Sigtelse for besiddelse af stoffer, Kvistgård

En patrulje blev klokken 10.33 sendt til en spejderplads ved Smedebakken for at bortvise nogle unge mennesker, som ikke havde lov til at opholde sig på stedet. I den forbindelse blev en 15-årig ung mand fra Helsingør fundet i besiddelse af hash og salgsposer, hvorfor han blev sigtet for at være i besiddelse af stofferne med henblik på videresalg. Grundet hans unge alder blev der taget kontakt til de sociale myndigheder samt andre relevante voksne for at informere om hændelsen.

Narkokørsel, Kgs. Lyngby

En 27-årig mandlig bilist fra Hvidovre blev klokken 10.47 standset af en patrulje på Klampenborgvej ved Helsingørmotorvejen. Her viste et narkometer, at han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

Der venter nu svar på en blodprøve, som skal fastslå de præcise omstændigheder omkring den 27-åriges eventuelle narkopåvirkning.

Tyveri fra personbil, Helsingør

Klokken 13.25 blev det anmeldt, at bagruden på en personbil holdende på Nationernes Allé var blevet knust imellem søndag klokken 23.00 og mandag klokken 10.00. På tidspunktet for anmeldelsen var det endnu ikke blevet opgjort, hvad der eventuelt var blevet stjålet fra bilen.

Færdselsuheld, Helsingør

Klokken 14.42 blev det anmeldt, at der netop var sket et færdselsuheld på Gefionsvej, og at en personbil nu lå på taget. Ved ankomst til stedet kunne det konstateres, at føreren af bilen, en 50-årig mand fra Brøndby Strand, ikke var kommet alvorligt til skade, trods bilen altså lå på taget. Færdselsuheldet var ifølge føreren sket ved, at han havde fået den skarpe sol i øjnene, hvorefter han havde påkørt en parkeret bil, som førte til, at hans egen bil væltede.

Færdsel i øvrigt, Helsingør

Klokken 15.49 blev det anmeldt, at en lastbil var gået i stå og holdt stille midt i krydset ved slutningen af Helsingørmotorvejens forlængelse. Politiet blev sendt til stedet, hvor trafikken fra Helsingør og i sydgående retning blev lidt via Kongevejen, indtil vejhjælpen havde fået bugseret lastbilen væk.

 

Fem biler i harmonikasammenstød, Kgs. Lyngby

Mandag eftermiddag klokken 16.29 kørte fem biler sammen i et harmonikasammenstød på Helsingørmotorvej. Der skete umiddelbart ingen personskade, og den øvrige trafik blev ledt forbi uheldsstedet via nødsporet, indtil motorvejen kortvarigt blev spærret for at fjerne de sammenstødte biler.

Kørte uden kørekort, Kgs. Lyngby

En 21-årig mand blev mandag eftermiddag klokken 17.55 standset, da han kom kørende på Helsingørmotorvejen. Her viste det sig, at han ikke havde noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Færdselsuheld, Helsingør

Klokken 11.57 blev det anmeldt, at der var sket et færdselsuheld på Kronborgvej ved Sct. Anna Gade, idet en personbil ført af en 62-årig mandlig bilist var stødt sammen med en knallert ført af en 53-årig kvindelig knallertfører.

Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor personalet i sidstnævnte tilså knallertføreren, der dog umiddelbart ikke var kommet alvorligt til skade.

Der blev i første omgang ikke foretaget sigtelser af nogle af parterne, men det kan ikke udelukkes, at det kommer til at ske.

Fælge stjålet, Dronningmølle

Fire aluminiumsfælge er mellem lørdag aften og søndag eftermiddag klokken 16.30 blevet stjålet fra en carport på Dr Mølle Strandvej. Tyveriet blev anmeldt søndag klokken 17.27.

Narkokørsel, Hørsholm

En 25-årig mandlig bilist fra København blev klokken 18.08 standset af en patrulje på Helsingørmotorvejen i sydgående retning. Her viste et narkometer, at han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer. Han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel. Den 25-årige blev efterfølgende kørt til hospitalet med henblik på udtagning af en blodprøve, som skal fastslå de præcise omstændigheder omkring hans eventuelle narkopåvirkning.

Mand havde hash i tasken, Helsingør

Ved Helsingør Havn markerede en narkohund fra Told & Skat klokken 19.53 på en taske tilhørende en 26-årig udenlandsk mand, og under ransagning af tasken blev der fundet en mindre mængde hash. En patrulje på stedet sigtede derfor den 26-årige for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.

Tyveri af pung, Helsingør

En 67-årig mand fra Snekkersten anmeldte klokken 20.03, at han tidligere på aftenen havde fået stjålet sin pung på Skyttenstræde. Han havde befundet sig på stedet klokken 18.00, da han tabte nogle varer ud af hånden. To fremmede mænd henvendte sig i den forbindelse til ham. Den ene hjalp ham med at samle varerne op, mens den anden stod helt nær ved den 67-årige. Efterfølgende opdagede han, at hans pung, som han havde haft i jakkelommen, var blevet stjålet.

Manden, som hjalp med at samle varerne op, beskrives som: dansk af udseende, 47-53 år, 178-184 cm, almindelig af bygning, lys i huden og med kort lyst hår. Talte dansk. På tidspunktet for døgnrapportens udgivelse foreligger der ikke noget signalement af den anden mand.

Narkokørsel, Helsingør

En 29-årig mandlig bilist fra Helsingør blev klokken 21.30 standset af politiet ved Helsingør Havn. Her viste et narkometer, at han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

Der venter nu svar på en blodprøve, som skal fastslå de præcise omstændigheder omkring mandens eventuelle narkopåvirkning.

Mand smadrede rude i blomsterbutik, Hillerød

En borger anmeldte klokken 01.54, at han netop havde observeret en mand knuse ruden ind til en blomsterbutik på Helsingørsgade. Herefter tog manden et kanonslag frem og skulle til at antænde det, men da han opdagede borgeren, opgav han sit foretagende og forlod stedet. En patrulje kørte til området for at lede efter manden, og nærved traf de en 37-årig udenlandsk mand, som svarede til beskrivelsen. Han blev derfor anholdt og taget med på politistationen.

Mulig spritbilist havde nye støvler på, Hørsholm

Klokken 17.28 kontaktede en anmelder politiet og fortalte, at han kørte i nordgående retning på Helsingørmotorvejen, hvor en personbil slingrede en del, ligesom personbilens hastighed svingede en hel del, hvorfor anmelderen mistænkte, at føreren kørte i påvirket tilstand.

En patrulje fik standset den pågældende personbil, hvor det viste sig, at føreren ikke var påvirket, men at han havde nye støvler på, som åbenbart var svære at køre bil med.

Tyveri af brændstof, Helsingør

En borger anmeldte klokken 01.06, at han kunne se nogle personer stå på en båd på Nordhavnsvej, hvor de lyste med lommelygter, og borgeren mistænkte, at de var ved at stjæle fra båden. Patruljer kørte til stedet for at undersøge forholdet, og i den forbindelse blev to personer, en 21-årig mand fra Hillerød og en 21-årig mand fra Græsted, stoppet i en personbil nærved. De var i besiddelse af flere brændstoftanke og dunke med benzin, og de blev derfor anholdt og sigtet for at have stjålet dette fra båden.

Kørsel uden førerret i påvirket tilstand, Helsingør

Klokken 22.35 blev en 23-årig mandlig bilist fra Fredericia standset og kontrolleret på Kongevejen. Han fik narkometeret til at slå ud for kokain, hvorfor han blev sigtet for dette og taget med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning. Ligeledes blev han sigtet for at sidde bag rattet, trods han ikke havde den fornødne førerret.

Hærværk, Helsingør

Klokken 08.04 blev det anmeldt, at bagruden på en personbil holdende på Mjølnersvej var blevet knust imellem lørdag klokken 15.00 og søndag klokken 07.30. Der var umiddelbart ikke blevet stjålet noget fra bilen.