Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2023/01/02-2023/01/10.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Bortvist fra diskotek, Helsingør
En 19-årig mand fra Jægerspris blev søndag morgen kl. 07.47 anholdt, da han ikke ønskede at forlade diskotek Retro i Helsingør, hvor han generede andre gæster og sparkede på døren til diskoteket.
Brugstyveri af bil, Hillerød
En 30-årig mand fra Hillerød blev onsdag kl. 11.10 anholdt efter at han, uden at have fået lov, havde taget en bil på Hillerødsallé i Helsingør.
Kørte uden førerret, Kgs. Lyngby
En 26-årig mand fra København blev mandag kl. 20.35 stoppet på Helsingørmotorvejen ved afkørsel 16, hvor det viste sig, at manden førte sit køretøj uden førerret.
Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
På Helsingør motorvejen ved Klampenborgvej stoppede politiet rutinemæssigt en bil kl. 00.01 natten til tirsdag. Det viste sig, at den 18-årig fører af bilen var påvirket, og var i besiddelse af en mindre klump hash. Samtidig blev en 18-årig medpassager i bilen sigtet for lov om euforiserende stoffer ved salg, da han kort efter standsning smed en stofpose indeholdende en stor mængde hash ud af passagerdøren. Hashen var fordelt i syv hele indpakninger.
Opmærksom cykelmekaniker opdagede stjålet cykel, Helsingør
En cykelmekaniker var kl. 18.00 ude for at reparere en dyr damecykel hos en 16-årig mand fra Helsingør. Cykelmekanikeren synes det var underligt, at en 16-årig mand havde en dyr damecykel. Han slog derfor stelnummeret op, og cyklen viste sig at være stjålet.
Påkørte cyklist og kørte videre, Helsingør
En ukendt mand ramte mandag morgen kl. 07.12 en cyklist på Rønnebær Alle i Helsingør. Manden steg ud af bilen og hjalp cyklisten på benene, men forlod umiddelbart herefter stedet igen. Efter nærmere undersøgelser viste det sig dog, at cyklisten havde pådraget sig skader, og blev derfor kørt på hospitalet.
Røver bed butiksmedarbejder, Hornbæk
En ukendt gerningsmand stjal søndag kl. 15.32 et ukendt antal varer fra SuperBrugsen på Sauntevej i Hornbæk. En person forsøgte at tilbageholde tyven, men blev bidt i armen, hvorefter en anden mand greb ind. Gerningsmanden slog vedkommende i baghovedet med en knytnæve og flygtede herefter fra stedet.
Sigtet for narkokørsel, Snekkersten
En 32-årig mand fra Helsingør blev klokken 13.29 standset, da han kom kørende ad Agnetevej. Her viste en narkometertest, at han var påvirket af THC og kokain. Den 32-årige blev sigtet for narkokørsel og taget med på hospitalet, hvor han fik udtaget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen. Herudover blev han sigtet for at være i besiddelse af narko samt for at køre bil uden førerret.