Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 210616-290616.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-helsingoer.dk

Spirituskørsel, Dronningmølle.
Tidspunkt: 28/06-2016

Kl. 1123 standsede en patrulje på Villingerødvej en spirituspåvirket fører af en personbil.

Føreren, en 54 årig mand fra Gilleleje, blev alkometertestet, anholdt og taget med til prøveudtagning. Han blev yderligere sigtet for kørsel uden førerret.

Narkobilist, Hornbæk.
Tidspunkt: 28/06-2016

Kl. 1335 standsede en patrulje på Nordre Strandvej en narkopåvirket fører af en personbil.

Føreren, en 21 årig mand fra byen, blev anholdt og taget med til prøveudtagning.

Han blev også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Spirituskørsel, Hornbæk.
Tidspunkt: 28/06-2016

Kl. 1841 standsede en patrulje på Villingebækvej en spirituspåvirket fører af en personbil.

Føreren, en 54 årig mand fra Hellerup, blev alkometertestet, anholdt og indbragt til prøveudtagning.

Færdselsuheld, Helsingør.
Tidspunkt: 27/06-2016

Kl. 0813 anmeldtes et færdselsuheld i krydset Sct. Olai Gade og Sct. Anne Gade.

Part 1, personbil ført af en 20 årig mand fra Hornbæk, kørte ad Sct. Olai Gade mod øst og ind i krydset, uden at overholde sin ubetingede vigepligt, hvorefter der skete sammenstød med part 2, personbil ført af en 61 årig mand fra byen, der kørte ad Sct. Anna Gade mod nord. Ingen personskade.

Forsøg på voldtægt/overfald, Helsingør.
Tidspunkt: 25/06-2016

Kl. 0608 anmeldte en 20 årig kvinde, at hun under færdsel i Ponydalen var blev antastet af en mand, A, der rev hende i blusen og trak hendes shorts ned. Hun fik skræmt ham til at køre fra stedet på en cykel.

Kl. 0700 anmeldtes at en 24 årig kvinde, under færdsel på Birkedalsvej, var blevet overfaldet af en mand med et signalement som svarede til A, og hvor hun havde fået stjålet sin pung og mobiltelefon. A var skræmt væk.

Efterforskningen førte frem til identiteten på en formodet gerningsmand A, der beskrives som:

A: mand, ikke etnisk dansk, 20-25 år, 180-185 cm, spinkle, kort mørkt krøllet hår, iført blå jakke, lyse bukser, cykelhjelm, kørende på en mountainbike.

Sagen efterforskes.

Røveri, Helsingør.
Tidspunkt: 25/06-2016

Kl. 1827 anmeldtes et røveri fra en tankstation på Klostermosevej.

A kom ind i kiosken, hvor han truede personalet med en kødøkse og fik udleveret et kontant beløb.

Han beskrives som:

A: Mand, 40 – 45 år, iført sort hættetrøje, blå sko, forvaskede lyserøde Kappa

bukser, maskeret, sorte handsker, bevæbnet med kødøkse.

Røveri, Helsingør.
Tidspunkt: 26/06-2016

Kl. 0616 anmeldtes indbrud i øjeblikket fra en adresse i Kongensgade.

En beboer havde hørt at der var indbrud og havde overrasket en gerningsmand, hvorefter der opstod klammeri.

Gerningsmanden undløb fra stedet og beskrives som:

A: Mand, ca. 20 år, ca. 175 cm, alm. til muskuløs af bygning, rumænsk af udseende, hvid i huden. Iført hvide gummihandsker, cowboybukser. Rundt ansigt.

“Nymodens musik”, Helsingør.
Tidspunkt: 22/06-2016

Kl. 2250 rettede en borger fra Belvederevej henvendelse, idet han var kraftigt generet af, at han nu i en time havde hørt, at der blev kaldt til “muslimsk bøn” fra højttalere, der var stillet udenfor.

Flere anmeldelser indløb til stationen.

En patrulje kørte til området, hvor de hurtigt fandt frem til, at der var tale om en studenterfest, hvorfra der blev spillet høj musik “af nyere moderne tilsnit”. Musikken blev dæmpet.

Det er nu tid til studenterfester og andre sammenkomster, der afholdes udendørs, hvorfor politiet henstiller til borgerne om at tænke på de omkringboende, herunder at undlade at spille høj musik for åbne døre og vinduer eller fra højttalere i det fri.

Hvis man skal holde en udendørs fest, er det altid en god ide at underrette de omkringboende eller evt. invitere dem med til festen.