Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2022/12/12-2022/12/20.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Brand i gårdbygning, Tikøb

Klokken 02.45 natten til mandag kom en anmeldelse om, at der var ild i en mindre bygning på en gård på Lottesmindevej. Politi og brandvæsen kom til stedet, hvor det blev konstateret, at branden formentlig er opstået i bagbeklædningen bag en brændeovn. Der er ingen melding om alvorlig personskade, men taget på bygningen faldt sammen, da bygningen blev overtændt i branden.

Indbrudsstatistik for uge 50.

 

Brikettyveri, Helsingør

Ukendte gerningsmænd stjal søndag kl. 00.05 to paller med træbriketter hos Jem & Fix på Birkedalsvej i Helsingør.

Butikstyveri, Helsingør

En 62-årig mand fra Helsingør blev i går kl 20.53 taget for butikstyveri i 365 Discount på Gurrevej i Helsingør.

Førte køretøj i påvirket tilstand, Espergærde

Onsdag aften kl. 23.20 blev en 42-årig mand fra Helsingør sigtet og anholdt for at føre et køretøj i påvirket tilstand. Den 42-årige mand blev kørt på hospitalet for at få udtaget en blodprøve, så den præcise påvirkningsgrad kan fastlægges. Manden blev desuden fundet i besiddelse af en klump hash og en joint, og blev derfor også sigtet for brud på loven om euforiserende stoffer.

Indbrud i container, Helsingør

Ukendte gerningsmænd er mellem søndag d. 11 kl. 15.00 og mandag d. 12 kl. 06.20 brudt ind i en container på Prøvestensvej i Helsingør, hvorfra der blev stjålet værktøjer.

Kørte uden førerret, Fredensborg

Tirsdag formiddag kl. 10.05 blev en 32-årig mand fra Kokkedal stoppet på Helsingørvej i Fredensborg, hvor han blev sigtet for at føre et køretøj uden førerret.

Stort øltyveri, Kvistgård

To mænd på 33 og 22, den 22-årige værende fra Birkerød, stjal tirsdag kl. 20.15 61 sixpacks med øl fra Rema 1000 i Kvistgård. De to mænd havde læsset de mange øl i en vogn, som de herefter kørte ud af butikken og aflæssede i en stjålet bil. Senere på aftenen stoppede en patrulje bilen og de to mænd blev sigtet og anholdt. Den 33-årige blev desuden også sigtet for at føre et køretøj i påvirket tilstand og for at føre et køretøj i sin frakendelsestid.

Åbnede pakker – til andre, Fredensborg

Godt et par hundrede pakker er mellem lørdag klokken 23.15 og søndag klokken 06.00 blevet åbnet af en eller flere ukendte gerningspersoner, som brød ind i 7-eleven på Helsingørsvej.