Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2019/01/29-2019/02/05.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Indbrud i lager, Helsingør

Mellem fredag klokken 12.00 og mandag klokken 09.00 har en eller flere ukendte gerningsmænd knust en rude til et lager på Skibstrupvej og stjålet diverse værktøjer og møbler.

Tyveri af taske, Helsingør

Klokken 11.02 anmeldte en 76-årig kvinde fra Fredensborg, at hun netop havde fået stjålet sin taske, imens hun havde handlet i Kvickly i Prøvestenscenteret. Kvinden havde ikke bemærket, da tyven havde listet tasken op af hendes indkøbsvogn, hvor den havde ligget under nogle indkøbsposer.

Butikstyveri, Helsingør

Klokken 17.46 blev en dreng på 13 år fra Hillerød og en dreng på 14 år fra Helsingør tilbageholdt i Kvickly på Stjernegade, da de havde stjålet varer fra butikken. En patrulje blev sendt til stedet for at tale med drengene. På grund af drengenes alder blev deres forældre og de sociale myndigheder underrettet om episoden.

Papirer og pandelampe stjålet

Helsingør: Fra en varebil er der mellem torsdag klokken 12 og søndag klokken 19 stjålet en mappe med personlige papirer og en pandelampe. Tyven har skaffet sig adgang til tingene ved at knuse en rude i bilens førerside.

Ild i papirposer

Helsingør: Brandvæsen og politi måtte onsdag aften klokken 19.04 rykke ud til en brand i nogle papirsposer, som lå i nærheden af et lysstofrør i en kælder i Klostergade. Opgangens beboere måtte for en sikkerheds skyld forlade deres lejligheder, da der var røggener i flere lejligheder. Heldigvis kom ingen til skade. Årsagen til branden er endnu ikke fastslået og politiets teknikere skal derfor undersøge stedet nærmere.

Tyveri fra bil

Hornbæk: Et usb-stik til bluetoothbrug er mellem søndag klokken 19 og mandag klokken 07 blevet stjålet fra en Volkswagen Lupo, der holdt parkeret på Løvvænget.

Limpistol stjålet

Helsingør: Em Limpistol og to kasser med limpatroner er mellem lørdag klokken 22 og mandag klokken 06.40 blevet stjålet fra en Mercedes Sprinter, som holdt parkeret på Snerlevej. Tyveriet er anmeldt mandag klokken 10.28 og tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse bagruden.