Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 280915-061015.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Narkobilist, Helsingør.
Tidspunkt: 29/09-2015

Kl. 2034 standsede en patrulje på Guldgravervej en narkopåvirket fører af en personbil.

Føreren, en 24 årig mand fra byen, blev testet, anholdt og taget med til prøveudtagning.

Han blev også sigtet for kørsel uden førerret og for at have narko på sig.

Røverilignende forhold, Helsingør.
Tidspunkt: 30/09-2015

Kl. 1318 anmeldtes fra et supermarked på Stürups Plads, at man tilbageholdt en butikstyv, der optrådte voldeligt og forsøgte at vriste sig fri.

Patrulje til stedet, hvor de anholdt en 41 årig polsk mand, der blev taget med på stationen.
Tricktyveri fra rygsæk, Helsingør.
Tidspunkt: 29/09-2015

Kl. 1309 anmeldte en 69 årig kvinde fra byen, at hun under indstigning i et Kystbanetog på Helsingør Station, var blevet opsøgt af A, der havde spurgt hende om noget. I medens dette stod på havde B stjålet hendes pung op af en lomme på hendes rygsæk. I pungen var der bl.a. hævekort, som efterfølgende var brugt til at hæve kontanter på en hæveautomat.

Inden tyveriet havde hun handlet i et supermarked.

Den ene af gerningsmændene beskrives som:

A: mand, østeuropæisk af udseende, ca. 40 år, 180-185 cm, kraftig af bygning, hvid i huden, talte dansk med accent, iført sort vindjakke, sorte bukser, bar sort cap.