Uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 08.05.2023-16.05.2023

 

Blev fundet i besiddelse af stoffer, Helsingør

En 44-årig mand fra Helsingør blev torsdag kl. 07.57 stoppet på Stjernegade, hvor han blev fundet i besiddelse af både metadon og hash. Personen blev sigtet for brud på loven om euforiserende stoffer.

Butikstyveri i Netto, Nivå

En 29-årig kvinde fra Helsingør blev mandag kl. 18.37 taget for butikstyveri i Netto i Nivå Center, hvor hun havde stjålet en flere poser chokolade og kiks.

Færdselsuheld, Gentofte

En 23-årig kvinde fra Frederikssund kørte kl. 13.24 i sin bil i nordgående retning på Helsingørmotorvejen ved Gentofte, hvor hun påkørte en varebil bagfra. Varebilen blev ført af en 48-årig mand fra Skovlunde, som også kørte i nordgående retning på Helsingørmotorvejen.

Førte køretøj i påvirket tilstand, Helsingør

En 37-årig mand fra Ringsted blev mandag kl. 22.30 sigtet og anholdt for at føre et køretøj i påvirket tilstand, da han blev stoppet på Emil Noldes Vej og testede positiv for flere euforiserende stoffer. Manden blev kørt på hospitalet for at få udtaget en blodprøve så den præcise påvirkningsgrad kan fastlægges.

Lasbiler blokerede rundkørsel, Helsingør

Tre lastbiler blokerede søndag kl. 21.21 rundkørslen og indkørslen til færgelejdet ved Søndre Strandvej. Lastbilerne skabte mindre trafikale problemer på stedet indtil de fik et påbud om at flytte køretøjerne 22.09, hvorefter der blev åbnet op for trafikken igen.

Lastbilsdemonstration

Få hændelser i Nordsjællands Politikreds.

Kl. 7.24 kører tre lastbiler side om side ad Hillerødmotorvejen med bannere og blink. Har fået påbud om at ophøre.

Kl. 8.26 kører to lastbiler side om side og spærrer trafikken på Hillerødmotorvejen i sydgående retning ved Værløse. Begge chauffører fik en anvisning om at ophøre kørselsforløbet, hvilket de efterkom.

Kl. 10.45 blokerede 3-4 rundkørslen på Hornbækvej i Espergærde. Beredskabspatrulje til stedet.

Kl. 10.55 kører otte lastbiler rundt i rundkørslen, som fortsætter ad Kongevejen i nordgående retning. Kortegen fortsætter ad forskellige veje, og er kl. 13.14 på vej ad Helsingørmotorvejen i sydgående retning med cirka 40 km/t, videre mod Hillerød C, indtil den opløses henad kl. 15.00 i sydgående retning mod Allerød.

Anmeldelse kl. 11.04 om at 6-7 fiskekuttere blokerer havnen, så Forsea ikke kan komme ud. Kl. 12.01 har alle kutterne forladt området.

Oksefedt på Flynderborgvej/Kongevejen, Helsingør

Kl. 12.17 anmeldelse om oliespild på hele Flynderborgvej i Helsingør, som er så glat, at lastbilerne dårligt kan køre. Oliespildet, som viser sig at være oksefedt, omfatter hele Flynderborgvej, der er afspærret i sydgående retning. Der er oksefedt ad hele Kongevejen, hvorfor skiltevogne leder trafikken udenom. Kl. 15.07 vurderer Brand, at man fortsat ikke kan lukke op for afspærringerne, idet det endnu ikke er forsvarligt at åbne. Kl. 15.33 iværksættes at lægge grus ud på Kongevejen nordgående fra Helsingørmotorvejen. Afspærringen er derfor stadigvæk opretholdt. Brand har rekvireret en hedevandsspuler til at fjerne oksefedtet med fra vejen.

Kl. 16.50 ophæver Brand afspærringen ved den lille rundkørsel Kongevejen/Prøvestensvej. Oprydningen af Flynderborgvej/Kongevejen er først færdig ud på aftenen.

Spirituskørsel, Helsingør

En 25-årig kvinde fra Espergærde blev kl. 22.51 sigtet for spirituskørsel på Kongevejen i Helsingør.

 

Foto: ABW