Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2023/02/13-2023/02/21.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Brand i bil, Helsingør

Melding om brand i bil på H. C. Ørsteds Vej i Helsingør kl. 22.30. Politi og Brand tilstede. Kl. 23.36 har Brand slukket ilden og tager fra stedet.

Butikstyveri, Helsingør

Onsdag kl. 13.03 stjal en 65-årig udenlandsk statsborger en jakke og et par sko i en butik på Rønnebær Alle i Helsingør, da han forlod butikken uden at betale. Manden blev sigtet for butikstyveri.

Færdselsuheld, Helsingør

En 75-årig kvinde fra Snekkersten kørte i rundkørslen Prøvestensvej/Klostermosevej i nordlig retning, da hun bliver påkørt på højre side af sit køretøj af en anden bil, som kom fra Prøvestensvej i vestlig retning. Den 75-årige kvinde standsede kort efter sammenstødet sit køretøj på en cykelsti, men den anden bilist fortsatte videre. Materiel skade på venstre side af hendes køretøj. Ingen melding om personskade.

Førte køretøj uden førerret, Helsingør

Søndag kl. 14.26 blev en 39-årig mand fra Helsingør stoppet på Kongevejen, hvor det viste sig, at han ikke havde førerret til køretøjet.

Indbrud i butik, Dronningmølle

Mellem d. 14 kl. 19.00 og d. 15 kl. 08.15 har der været indbrud i en butik på Dr Mølle Strandvej, hvor ukendte gerningsmænd har opbrudt en dør og stak af fra stedet med butikkens kassebeholdning.

Indbrud i cafeteria, Dronningmølle

Anmeldelse kl. 22.37 af indbrud i cafeteria på Dr. Mølle Strandvej 657 i Dronningmølle mellem tirsdag den 14.2 kl. 22.00 og onsdag den 15.2 kl. 22.37. Indgang via smadret vindue fra gaden. Koster ikke opgjort.

Indbrud i café, Hornbæk

Mellem d. 15 kl. 15.20 og d. 16 kl. 09.58 har der været indbrud i en café på Havnevej i Hornbæk. Under indbruddet har ukendte gerningsmænd blandt andet stjålet IPads.

Musik til ulempe, Helsingør

En borger ringede klokken 23.13 til politiet for at anmelde, at den musik, som blev spillet fra en restaurant i Sct. Olai Gade var til ulempe. Da en patrulje kom til stedet var der imidlertid ingen musik.

Sigtet for narkokørsel, Helsingør

En 42-årig mand fra Helsingør blev klokken 09.23 standset, da han kom kørende ad Esrumvej. Her viste en narkometertest, at han blandt andet var påvirket af cannabis. Den 42-årige blev sigtet for narkokørsel og taget med til hospitalet, hvor han fik udtaget en blodprøve for at fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre vurdering af sagen.

Sigtet for vold mod politiet, Helsingør

En 44-mand fra Helsingør blev søndag aften sigtet for vold mod polititjenestemand, da han blev anholdt efter at have opført sig aggressivt, udadreagerende og begik hærværk ved at knuse en rude. Den 44-årige slog, sparkede og bed betjenten, som efterfølgende måtte til behandling på hospitalet. Episoden skete klokken 17.33 på Strandpromenaden.

Foto ABW