Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2023/01/17-2023/01/25.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Hitte-hash, Helsingør

Ved en målrettet indsats mod narkosalg på gadeplan fandt to narkohunde mandag formiddag klokken 11.05 en mindre mængde hash i kælderen under en ejendom på Blishøj.

Hjemmelavet parkeringsforbudt skilt, Helsingør

Anmeldelse kl 9.10 om, at der på Havnegade i Helsingør holde ren bil og spærrer for indkørsel, og hvor der samtidigt var skiltet med parkering forbudt. En patrulje på stedet konstaterer, at der er tale om et hjemmelavet parkeringsforbudt skilt, der er printet i A4-format, lamineret og sat op på plankeværket. Bilen hindrede desuden ikke, at man kunne køre ind og ud på stedet. Intet grundlag for p-afgift.

Indbrud i container, Helsingør

Mellem fredag d. 20 kl. 12.00 og mandag d. 23 kl. 07.00 har ukendte gerningsmænd brudt ind i en container på Nordre Strandvej i Helsingør, hvorfra der blev stjålet værktøjer.

Kørte bil uden førerret, Tikøb

En 49-årig mand fra Gilleleje blev kl. 10.57 sigtet for at have kørt bil på Esrumvej i Tikøb på trods af, at han var frakendt førerretten.

Lovgivning om euforiserende stoffer, Helsingør

På Gefionsvej blev en 20-årig mand i går stoppet af politiet kl. 18.49. I midterkonsollen i hans bil sås en klump hash. Manden erkendte besiddelsen og underskrev konfiskationserklæring.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept, Fredensborg

Torsdag morgen kl. 8.25 blev en 26-årig mand standset af politiet på Helsingørmotorvejen ved afkørsel. 6. Han kørte i en stjålet bil, han havde ikke førerret, og han var påvirket af euforiserende stoffer.

Salg af narkotika, Helsingør

En 17-årig fra Helsingør blev kl. 17.22 sigtet for salg af hash på Blishøj i Helsingør. Efterfølgende fundet i besiddelse af mindre mængde hash og vægt.

Tricktyveri, Helsingør

En 82-årig mand fra Alsgårde blev kl. 11.42 udsat for tricktyveri på Stengade. Efter at have hævet penge ved Nordeas hæveautomat var han blevet kontaktet af en kvinde og mand, som havde bedt om hjælp til at finde ud af, hvordan man hævede. Undervejs havde de stjålet mandens hævekort fra hans lomme, hvorefter de havde hævet 14000 kr., da manden havde forladt automaten. Manden formodede, at de inden da havde afluret hans pinkode.