Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2022/11/21-2022/11/29.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Brand i køleskab, Helsingør

Klokken 14.10 kom en anmeldelse om, at der var brand i et køleskab i en ejendom på Anemonevej. Branden blev hurtigt slukket og ingen personer kom til skade.

Forsøg på indbrud i øvrigt, Helsingør
Ved 1.30-tiden natten til onsdag blev en mand vækket i sit hjem på Helsingørvej af stemmer og lyset fra lommelygter. Umiddelbart efter forsvandt personerne væk i vestlig retning mod Fredensborg. Politiet blev kontaktet. Efter ca. 800 m spor med tjenestehund gennem skov og krat blev en person, der forsøgte at undløbe, anholdt. Efter anholdelse af 2. person ca. I km derfra, førte hans “tilbagespor” vha. tjenestehund gennem skov og krat, til fund af bl.a. skjult indbrudsværktøj i skovbunden undervejs. De to er onsdag blevet varetægtsfængslet i 14 dage, sigtet for forsøg på indbrudstyveri.

Forvoldt fare for liv eller førlighed, Gentofte

Kl. 10 mandag morgen fik politiet en anmeldelse fra en billist, der kørte sydgående ad Helsingørmotorvejen. Han oplyste, at tre drenge stod på motorvejsbroen ved Tuborgvej over Helsingørmotorvejen. Denne ene dreng kastede en sten ned på motorvejen og ramte anmelders forrude med et stenslag til følge.

Indbrud i arbejdsskur/kontorvogn og lign., Helsingør

På Agnetevej var der i weekenden indbrud i et materialeskur, som var placeret bag et højt plankeværk m gitterlåge. En hængelås var skåret op, og der var stjålet haveredskaber og værktøj.

Indbrud i lager og lignende, Helsingør

På en lager på Rugmarken i Mørdrup har der været indbrud i weekenden. Man var kommet ind via 2 døre, som var opbrudt med ukendt metode, og der var stjålet flere haveredskaber, og en grøn havetraktor af ukendt mærke.

Konfiskeret hash, Helsingør

En 31-årig mand fra Helsingør er onsdag kl. 18.25 blevet sigtet for brud på loven om euforiserende stoffer efter en patrulje fandt ham i besiddelse af fire klumper hash.

Kørsel uden førerret, Kvistgård

En 47-årig mand fra Søborg blev tirsdag kl. 02.31 stoppet på Helsingørmotorvejen, hvor det viste sig, at han førte sin bil uden førerret.

Kørte uden kørekort, Helsingør

En 18-årig mand fra Helsingør blev onsdag kl. 19.30 sigtet for at køre uden kørekort på Søvejen i Helsingør. Den 18-årige havde aldrig erhvervet et kørekort, men havde blot taget bilens nøgler fra sin bror.

Mistede livet i trafikulykke, Kgs. Lyngby

En 51-årig kvinde mistede søndag formiddag livet i forbindelse med en trafikulykke i buslommen ved afkørsel 16 på Helsingørmotorvejen, hvor en 63-årig mand mistede herredømmet over sin bil og påkørte det busskur, hvor kvinden stod. Kvindens pårørende er blevet underrettet. Den 63-årige fører af bilen er sigtet for uagtsomt manddrab.

Nægtede at oplyse sit navn til politiet, Helsingør

En 34-årig mand fra Helsingør blev klokken 18.37 anholdt, da han ikke ville oplyse sit navn til politiet i forbindelse med en politiforretning i Helsingør Bycenter, hvor han optrådte aggressivt. Manden blev løsladt senere, efter det var lykkedes at konstatere hans identitet.

Overfald, Espergærde

En 20-årig mand fra Helsingør blev onsdag kl. 17.00 overfaldet på Ametystvej i Helsingør. Gerningsmændene trak den forurettede ned i en kælderskakt, hvor han blev tildelt knippel- og knytnæveslag.

Stjålet ur, Helsingør

Torsdag kl. 21.35 fik en 63-årig mand fra Helsingør stjålet et ur af en person, der havde rettet henvendelse via Den Blå Avis. Den 63-årige mand drak kaffe med den potentielle køber, der derefter tog uret med ud på altanen hvorfra han hoppede ned. Gerningsmanden beskrives af anmelderen som: Mand, Mellemøstlig af udseende, 25-30 år, 180 cm, almindelig kropsbygning og med sort, kort og krøllet hår. Manden talte dansk og var iført blå jakke og mørke cowboybukser.