Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2019/07/15-2019/07/23.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Havde hash med i bil

Kvistgård: En 40-årig mand fra Helsingør blev mandag aften klokken 19.15 standset, da han kom kørende ad Helsingørmotorvejen. Da betjentene kom hen til bilen, kunne de lugte hash og bilen blev derfor undersøgt. Her fandt noget hash under et af bilens sæder, og den 40-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af Lov om euforiserende stoffer.

Havde hash på sig

Helsingør: En 25-årig mand blev torsdag klokken 19.20 sigtet for overtrædelse af Lov om euforiserende stoffer, da han ved Betonfabrikken på Ellehammersvej blev truffet af en patrulje og fundet i besiddelse af hash.

Fægtede med køkkenkniv

Helsingør: En 62-årig udenlandsk kvinde blev klokken 22.32 anholdt og sigtet for overtrædelse af Knivloven. Kvinden, der bar beruset, stod ved Helsingør Station, hvor hun fægtede med køkkenkniv. Hun blev taget med til detentionen på politigården i Helsingør.

Dykkerudstyr og værktøj stjålet fra bil

Dronningmølle: En værktøjskasse samt en taske med dykkermaske, svømmefødder, snorkel, våddragt, harpun og vægtbælte er blevet stjålet fra en Opel Insginia, som holdt parkeret på Villingebæk Strandvej. Tyveriet er sket lørdag mellem klokken 14.00 og 16.00, og blev anmeldt tirsdag klokken 11.45.

Kvinde taget af bølger, da hun ville hjælpe barn

Hornbæk: En 47-årig kvinde blev bragt til hospitalet efter hun tirsdag aften blev reddet op af vandet ved Hornbæk Strand. Her havde hun set, at hendes datter var kommet i problemer på grund af bølger og strømning i vandet. Hun svømmede ud for at hjælpe datteren, men fik selv problemer undervejs. Det lykkedes kvindens voksne søn at redde både sig selv, sin søster og mor op af vandet.

3000 golfbolde stjålet

Helsingør: Ukendte gerningsmænd har mellem søndag klokken 21.00 og mandag klokken 05.00 stjålet 3000 golfbolde fra en boldmaskine i Helsingør Golfklub. Gerningsmændene havde desuden smidt river og golfflag rundt omkring på golfbanerne.

Flaskesamler truede mand

Helsingør: En medarbejder ved Kronborg Slot blev mandag eftermiddag klokken 13.45 truet af en flaskesamler. Episoden skete, da medarbejderen bad flaskesamleren om at forlade området, og flaskesamleren efterfølgende truede medarbejderen med en skruetrækker. Flaskesamleren beskrives som
55 år, spinkel af bygning, 175-180 cm høj, kortklippet lyst hår, iført grå t-shirt og lyse shorts. Han medbragte en cykel med sort plastsæk bagpå

Kniv og joint fundet i bil

Helsingør: Fire personer skabte klokken 01.26 natten til tirsdag en del uro på Piskesmældet, hvor de kastede gaspatroner mod bilerne på stedet. Da en patrulje kom til stedet, stak de tre af fra den bil, som de sad i og i bilen blev der efterfølgende fundet en kniv samt en joint.

 

Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi 15. – 16. juli 2019

 

Rude til isbutik knust

Helsingør: En rude til Brostræde Is er søndag klokken 09.50 blevet knust af en ukendt gerningsmand, som har smidt en sten på godt 7 cm i diameter gennem ruden.

Indbrud i motorcykelklub

Helsingør: Søndag formiddag brød en tyv ind hos motorcykelklubben 777 i Sct. Anna Gade og stjal et større antal cigaretpakker. I forbindelse med tyveriet er et person med følgende signalement blevet registreret på stedets videoovervågning: Ukendt køn, 170-185 cm høj, almindelig af bygning, iført mørke træningsbukser med tre hvide striber – muligt Adidas, grå/lilla træningstrøje med hvide tynde
stafferinger langs armene (ikke Adidas) og sorte sko. Vedkommende havde en grøn/blå stribet sok på hånden, der fungerede som en handske, var maskeret med en lyseblå hue med sort staffering og hvid skrift på toppen og medbragte en rød pose fra Bauhaus.