Teaterfestival på Flynderupgård i Espergærde

I pinsen – søndag den 28. maj 2023 og mandag den 29. maj 2023 – rykker PASSAGE mini-teaterfestival ind i lystgården Flynderupgårds haver, lader og længer i Espergærde! Det bliver to herlige dage med masser af teater, kreative værksteder og legeområder. Der bliver mulighed for at klappe gårdens dyr, lege historiske lege for både små og store, deltage i sæbeboble workshop og slå kreativiteten løs i spændende værksteder. Og så er der picnicområde og dermed mulighed for at medbringe egen madkurv, ligesom der vil også være mulighed for at købe mad fra grillen, kaffe og kager fra Flynderupgårds café og ikke mindst for at sætte tænderne i Kronborg Cup’s vidunderlige pandekager.
v
PASSAGE Festival oplyser på sit website følgende:
v
“Alle 10 forestillinger på programmet er helt uden ord og kan opleves af hele familien! Vi præsenterer kunstnere fra Catalonien, Belgien, Holland, Finland og Danmark. Du kan bl.a. komme gennem en ægte skønhedsmaskine, møde den charmende marionetdukke Fabiola og hunden Giulio, tage med på en brandvarm date med bilen Sulky M1 og dens akavede chauffør, tage på en eventyrlig hologram-rejse og meget mere.”
x

Praktiske oplysninger

Mini-festivalen finder sted søndag den 28. maj kl. 11:00-17:00 og mandag 29. maj kl. 11:00-16:00 på Flynderupgård, Agnetevej 9A i Espergærde.

For at deltage i PASSAGE mini-festival på Flynderupgård skal du have et festivalarmbånd, der giver fri adgang til alle forestillinger og aktiviteter begge dage. Armbåndet udleveres ved ankomsten efter forevisning af billet, der kan købes her.
x
x
Foto: ABW