Danske børn hjælper
Over store dele af verden sender krige og konflikter konstant millioner af børn på flugt. Disse børn er måske de allermest udsatte af alle, da de er i meget stor risiko for at blive udsat for vold, udnyttelse og overgreb under og efter flugten. Derfor samler DRC Dansk Flygtningehjælp nu ind til at bygge hjem for børn og familier på flugt, og denne gang sker det via “Tegn et hjem”-kampagnen. Dermed er børn i Danmark med til at sikre ikke alene husly, men også beskyttelse til børn i verdens brændpunkter.