Genbrugshandel i Helsingør bliver nemmere med ny app
Det skal være endnu nemmere at både købe og sælge genbrug i Helsingør, hvor Børneloppen er gået i luften med en ny app, som genbrugsglade beboere i Helsingør og omegn har ønsket sig længe. – Vi har kunder, der sælger, og kunder, der køber. Det er især vores sælgere, der har ønsket sig en app, så de bedre kan følge med i deres salg. Vores købere har samtidig fået nemt ved at følge med i, hvad vi har til salg i butikken, inden de kører hjemmefra, siger Louise Skovborg, der er indehaver af Børneloppen i Helsingør.