Millionsatsning på markedsføring skal genstarte turismen i Helsingør
Helsingør Byråd har bevilget 1,35 mio. kr. som skal få gang i turismen igen og få flere til at vælge Helsingør som turistdestination i sommer. Pengene skal blandt andet bruges til at markedsføre cykelturisme, det maritime og kulturlivet gennem Wonderful Copenhagen, ligesom Visit Nordsjælland får penge til at uddele en brochure, der skal gøre sommerhusejere og campister i Nordsjælland opmærksom på de mange spændende ting, man kan foretage sig i Helsingør Kommune hen over sommerhalvåret.