Der er vildt gang i den i påsken på M/S Søfart.

Tørre torsk og klamme kakerlakker! Kom med på Ingolfs klamme madkursus

På DRØMMESKIBET står messedrengen Ingolf for den legendariske påskefrokost – helt alene! Hjælp Ingolf med at fange kæmpefisk til maden og holde rotter og andre udyr ude af messen. Hvis I tør, får I måske lov at smage på Ingolfs klamlækre livretter!

13.-22. april / Dagligt kl. 12.00, 13.00 og 14.30 / Varighed: 30 minutter / DRØMMESKIBET
Alder: 5-12 år med deres voksne / Gratis / Begrænset antal pladser / Tilmelding efter først-til-mølle på dagen i museets billetsalg.

Stik til søs med DRØMMESKIBET! 

DRØMMESKIBET er et eventyrligt legeområde fyldt med sjove aktiviteter og finurlige overraskelser for børn i alderen 3-10 år – og deres voksne. Kravl ind i DRØMMESKIBETS motorrum og tjek at alt virker. Hjælp kaptajnen med at laste skibet og holde kursen. Kravl helt op i stævnen og hold øje med hajer og søuhyrer – eller tag en slapper i sømandens hængekøje, mens I navigerer efter stjernerne. Inde på havnen kan I besøge knejpen og give den gas til sømandskaraoke!

Alder: 2-10 år med deres voksne. Åbent i museets åbningstid kl. 11-17

Bygger du årets flotteste påskeskib?

Sømandsværkstedet er invaderet af kyllinger, æg og fjer, for nu skal der bygges påskeskibe! Efter påsken kårer vi de to flotteste og mest gakkede påskeskibe. Præmie: 1 stk. årskort til M/S Museet for Søfart + 1 sæt ”Byg dit eget drømmeskib”.

Alle dage i påsken fra lør. 13. til man. 22. april / kl. 11.30-16.30 / Sømandsværkstedet
Pris for materialer: 45 kr / For denne pris kan du også lave ting i Sejlmagerværkstedet / Betales med MobilePay.

Trænger din storebror til en ny øloplukker?

Så besøg Sejlmagerværkstedet, hvor vaskeægte skoleskibsmatroser sætter dig ind i den ædle kunst at lave seje ting med knob, stik og sejl.

Weekenderne lør. 13.- søn. 14. april og lør. 20. samt man. 22. april / kl. 11.30-16.30 / Sømandsværkstedet
Pris for materialer: 45 kr / For denne pris kan du også bygge dit eget drømmeskib / Betales med MobilePay

 

Rundtur på Fyrskib XVII.
Frivillige fra Fyrskibslauget viser rundt over og under dæk og fortæller om skibets spændende og dramatiske historie.

Lør 13.- søn. 14. april og lør. 20.-søn. 21. april / Kl. 12.30 og 15.00 / Varighed: ca. 30 minutter / Vi mødes i M/S Museet for Søfarts foyer
Pris: 30 kr. pr. person / Begrænset antal pladser / Fyrskibsbillet købes i butikken på M/S Museet for Søfart

 

Kig en bådebygger over skulderen!
Besøg Maritimt Værksted i Hal 16 og kom helt tæt på arbejdet med at restaurere historiske fartøjer. Værkstedet drives af privatpersoner med egne både, så aktivitetsniveauet varierer, men der er altid nok at blive fascineret af.

Alle dage i påsken fra lør. 13. april til man. 22. april / Kl. 10-15
Hal 16, værftshallerne ved siden af M/S Museet for Søfart og Kulturværftet
Gratis