Fra marinbiolog Johan Wedel Nielsen, Aquamind har dit helsingør modtaget denne beskrivelse af det kommende østersprojekt:

I Helsingør Nordhavn planlægger Københavns universitet, Orbicon og aquamind et forsøg med opdræt af stillehavsøsters. Projektet er finansieret af den Europæiske fiskerifond.
Stillehavsøsters kommer oprindeligt fra Korea og Japan men er blevet indført i Europa i 1970’erne.

Stillehavsøsters opdrættes i stor skala over hele verden og der laves årligt 5 millioner tons østers årligt, primært i Kina.

Stillehavsøsters er sund seafood og hvis de kan produceres tilstrækkeligt billigt er markedet meget stort. Samtidig renser østers vandet ved at spise mikroalger, således renser hver østers 30 liter havvand i timen. Derved kan østers både give sunde fødevarer, renere vand og arbejdspladser.

Projektet undersøger også om der er risici ved at opdrætte denne fremmede art, som allerede findes i hele landet fra Gedser i syd og til Skagen i Nord, heriblandt også på havnemolen ved Helsingør.

Den hjemmehørende limfjordsøsters er ikke så velegnet som stillehavsøsters fordi den ikke kan vokse i indre danske farvande,som eksempelvis Helsingør.! Derudover vokser den langsomt og er sart og svær at dyrke.

Stillehavsøsters er en fremmed art i Danmark ligesom høns, får, regnbueørred, korn, majs, kartoffel og stort set alle andre planter og dyr som indgår i fødevareproduktionen i Danmark.
Vi håber med dette projekt at kunne bane vejen for en ny dansk østersproduktion.

Produktionen starter med udsætning af 2mm østers i en flåde i Helsingør nordhavn efter tre måneder er de store nok til at klare livet i Limfjorden hvor de flyttes ud og vokser til konsumstørrelse på 100g på en kultur banke i Nissum bredning. Efter halvandet år på banken høstes østersne af lokale fiskere og pakkes til salg på Venø Seafood.

Østers klar til udsætning på dyrkningsbanken

Vild stillehavsøsters fra Vadehavet hvor arten har bredt sig voldsomt, vilde østers bliver ofte uregerlige i formen.

I den meget næringsrige Limfjord, vokser østers fantastisk godt og opnår meget stor kødfylde. Franske østers kan kun vanskeligt opnå denne kvalitet da de dyrkes i det næringsfattige Atlanterhav.