Tilfredsheden med Helsingør Kommunes jobcenter er høj, når man spørger de virksomheder, der samarbejder med jobcentret.

Foto ABW

Fra juni 2023 til februar 2024 sendte Helsingør Kommunes jobcenter et evalueringsskema ud til 846 virksomheder, der alle havde været i kontakt med jobcentret. Virksomhederne blev bedt om at vurdere jobcentrets indsats på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er bedst. 180 virksomheder har svaret, og de indkomne svar viser en generel høj tilfredshed med jobcentrets indsats. I gennemsnit vurderer virksomhederne jobcentrets indsats til 8,4. Det er en lille stigning fra foregående måling, som lå på 8,3.

Glad for feedback
Thomas Horn, formand for Helsingør Kommunes Social- og Beskæftigelsesudvalg, glæder sig over, at virksomhederne giver sig tid til at besvare evalueringsskemaerne.

Vi er glade for feedback, for det hjælper os til at blive endnu bedre. Det giver en form for positiv spiral.”

Samtidig er udvalgsformanden selvsagt også glad for, at virksomhederne vurderer jobcentrets indsats så højt.

Jeg synes, resultatet af evalueringen er rigtig flot. Og det betyder meget, fordi det kommer fra de lokale virksomheder, som har været i kontakt med jobcentret.”

Vidensdeling
Mimi Myhre er konstitueret leder af Helsingør Kommunes Job- og Virksomhedsservice. Hun forklarer, at jobcentrets konsulenter har meget stort fokus på at sikre det rigtige match mellem virksomheder og borgere.

Vi afdækker virksomhedernes behov for arbejdskraft og borgernes kompetencer, for at sikre det helt rigtige match.”

Mimi Myhre forklarer, at virksomhedskonsulenterne brænder for at understøtte virksomhederne i at få den arbejdskraft, de har brug for.

Det giver ofte gode resultater, hvor vi både hjælper ledige og sygemeldte borgere videre i deres liv og samtidig hjælper virksomhederne med at få den efterspurgte arbejdskraft.”

Mimi Myhre erkender, at der bestemt også er situationer, hvor matchningen mellem borger og virksomhed mislykkes.

Det lærer vi så af og prøver at gøre det bedre næste gang.”

Overordnet er Mimi Myhre glad for de positive tilbagemeldinger fra virksomhederne. Hun fremhæver en mulig årsag:

Virksomhedskonsulenternes løbende vidensdeling, internt med hinanden og resten af jobcentret, og det gode samarbejde med virksomhederne i Helsingør Kommune, skaber de gode resultater,” siger Mimi Myhre.

Kilde.