Musik på Gården

Den 25. og 26. august 2023 holder Egegården, Egegårdsvej 3 i Espergærde en festlig musikfestival for hele familien! Freja Dam fra Egegårdens styregruppe oplyser:

“Egegårdens ”hemmelige baghave” forvandles til en udendørsscene, og festivalen får blandt andet besøg af Silja Okking, som er kendt fra DRs Ramasjang. Derudover spiller DJ Henrik Milling op til gyngende dansegulv, og det lokale bysbarn SørenLaunbjerg sidder ved klaveret. Og så genopstår DR’s satireunivers Selsving for én enkelt aften med satiriske sangtekster til kendte popsange. Operasanger Julie Meera lægger også vejen forbi, og sidst men absolut ikke mindst kommer der også dansktop – Jan & Hurra havde en enkelt plads i kalenderen.”

Nogle af festivalens arrangementer er gratis, mens andre kræver billet.

Program

Fredag den 25. august 2023

Kl. 16.00: Festivalen åbner med hyggemusik og fredagsbar, og man kan nyde sin medbragte – eller forudbestilte – mad i det grønne eller indendøre.

Kl. ca. 18.30: “den hemmelige have” – dobbelt koncert med Søren Launbjerg og Cathrine Legardh’s trio, der spiller og synger de største hits af Monica Zetterlund – kræver billet.

Kl. 21.00: Optræden af det legendariske Dansktop-orkester Jan & Hurra – dette bliver deres eneste koncert i år – kræver billet.

Kl. 22.30: Smør danseskoene, til når DJ Henrik Milling giver den gas i laden – kræver billet.

Kl. 16.00-00.30: I Hestestalden og Stald 3 er der gratis livemusik og salg fra caféen af kaffe, kage samt øvrige drikkevarer.

Lørdag den 26. august 2023

Kl. 12.00: Festivalens dag 2 åbner med hyggemusik, hvortil man kan nyde sin medbragte – eller forudbestilte – mad i det grønne eller indendøre.

Kl. 14.00: I ”den hemmelige have” optræder Silja Okking for børn og deres voksne – kræver billet.

Kl. 16.00: I ”den hemmelige have” optræder operastjerne Julie Meera – kræver billet.

Kl. 20.00: Satiregruppen Selvsving optræder i laden med deres satiriske sange. Eneste optræden i år. Kræver billet.

Kl. 22.30: DJ Flemming Fanø giver den gas i laden med ægte vinyl – kræver billet.

Kl. 16.00-00.30 I Hestestalden og Stald 3 er der gratis livemusik og salg fra caféen af kaffe, kage samt øvrige drikkevarer.

Læs meget mere om Egegården i Espergærde her.

Kontakt Egegården her.

Illustration: Egegården, pressefoto.