Den første af 4 koncerter med Ars Nova Copenhagen i Helsingør i 2023. Et samarbejde mellem Sankt Mariæ Kirke og Helsingør Domkirke og med hjælp fra fonde har gjort det muligt at få det verdenskendte kor til byen i 2023 og 2024. Denne koncert i domkirken er den første i rækken og samtidig det sidste projekt, som korets engelske chefdirigent Paul Hillier står i spidsen for.

Aftenens program – My end is my beginning – er en rejse gennem livet, hvor verdens bulder og råb mødes med det ophøjede og eviggyldige. Koncerten har fået sin titel fra middelalderkomponisten Guillaume de Machauts værk Ma fin est mon commencement eller ”Min ende er min begyndelse”, som har det særlige ved sig, at det er komponeret ens forfra og bagfra.

Dette værk synges ved koncerten sammen med nyere værker af Pelle Gudmundsen Holmgren og Per Nørgård. Såvel musik fra middelalder og renæssance som nyere musik har altid været Ars Novas speciale og der venter publikum en stor musikalsk oplevelse.

Koncerterne støttes af Helsingør Kommunes Kulturudvalg og William Demant Fonden. Billetter via Billetto.dk.

Ved samlet køb af billetter til alle 4 af årets koncerter er der rabat. Ligeledes rabat for studerende og pensionister.

For mere information, klik på begivenheden her.  Det sker den 26 januar 2023.

Pr-foto Musik i Helsingør Domkirke