Spændende særudstilling

Frederiksborg Slot i Hillerød omfatter både Det Nationalhistoriske Museum, Nationalt Portrætgalleri og et imponerende renæssancekompleks med både en barokhave og Slotssøen. Hele året foregår der spændende ting på slottet, der selv præsenterer de mange interessante arrangementer og udstillinger på sit website. I perioden 24.06.2023-15.09.2023 kan man bl.a. opleve særudstillingen “Magiske Lofter”, der er blevet til i samarbejde mellem Frederiksborg Slot og Dark Matters. Frederiksborg Slot skriver herom:

Nationale myter, græsk mytologi og en svimlende stjernehimmel: Iscenesættelse af ikoniske loftmalerier og nationalromantiske renæssancelofter

Guder, stjerner, bønder og dyr. Lofterne på Frederiksborg er en symbolverden, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Henover sommeren iscenesættes seks af slottets ikoniske lofter i et samarbejde mellem kunsthistorikere, komikere, forfattere og komponister. Oplev Lydmor, Herlige Svend, Tina Ibsen, Bente Scavenius, Anna Neye m.fl. formidle lofternes historier, mens Dark Matters’ spektakulære projection mapping får lofterne til lyse dragende og magisk. 

Om Dark Matters 

Dark Matters er et kreativt studie der arbejder primært med visuel formidling igennem animation, belysning og rummet omkring. Med en sensorisk tilgang til æstetik og udformning skaber de scenografier, installationer og udstillinger hvor det primære fokus er publikums følelser og indlevelse igennem konstruerede universer.”

Tag børnene med

Museet tilbyder året rundt forskellige sjove og lærerige aktiviteter for børn, og i skoleferierne vil der ofte være helt særlige aktiviteter rettet mod børn – hold selv øje med disse på websitet! Besøger man slottet udenfor skoleferierne, vil børn på ca. 6-12 år bl.a. kunne kunne deltage i museets billedjagt. Læs mere herom på slottets website.

Herudover tilbyder museet sporlege, omvisninger, spil og en digital guide:

“Museet tilbyder en digital guide til familier, så man i eget tempo kan bevæge sig rundt på museet og udforske udvalgte steder. Den digitale guide er lavet både med lyd og som tekst, hvor man som voksen selv kan læse højt for børnene.

Guiden til museet tager udgangspunkt i Christian 4’s tilknytning til slottet, men undervejs stifter man bekendtskab med en række danske konger og dronninger og begivenheder i danmarkshistorien. Guiden fortæller i henholdsvis en ultrakort version og en mere detaljeret version historierne ud fra stuer, portrætter og historiemalerier.”

c
Gefion pløjer Sjælland ud af Sverige. Udført af Lorenz Frölich 1881. Olie på lærred. Frederiksborg Slot, pressefoto.