Hvis du elsker Manhattan Transfer, vil du også elske Dynamic! Oplev dem fredag den 03. maj 2024 kl.20:30.

Pressefoto DYNAMIC

Dynamic er mere end en vokalgruppe. Med hele fire stærke jazzsangere i front og en rytmegruppe med noget på hjerte bliver der leget med alle tænkelige kombinationer af stemmer og instrumenter. Bandet blev grundlagt da Paul Kim flyttede til Danmark fra San Francisco, hvor han havde vundet priser og optrådt og arbejdet sammen med store navne inden for vokaljazzen. Siden har Dynamic skabt sig et navn på den danske jazzscene i en sjælden genre, og med et medrivende repertoire af både nye fortolkninger af elskede kendte jazznumre og egne kompositioner.

Dynamics lyd og repertoire vækker begejstring både hos det publikum, der nyder nytænkning og kant, og hos dem, der holder af en mere traditionel stil. Flere anmeldere har sammenlignet dem med The Manhattan Transfer, men bandet har sin helt egen lyd. Fra det enkle nordiske til swingende standards over funky West Coast grooves og komplekse latin rytmer står Paul Kims fængende og originale arrangementer som en rejse gennem jazzens landskab og historie.

Dynamic optræder løbende i Danmark og udlandet og har indtil videre udgivet to anmelderroste album. Publikum bliver inviteret ind i et varmt og underholdende show af højeste musikalske kvalitet, der stråler af livsglæde, kærlighed til musikken og med plads til både alvor og humor.

Line-up:
Paul Kim, voc
Anne Rørbæk Olesen, voc
Katrine Rømhild, voc
Kirstine Dahlberg, voc
Fredrik Rejle, guitar
Hasse Tang, trommer
Niels Wilhelm Knudsen, bas

Entré til koncerten kan kun købes ved indgangen fra klokken 18:30.
Kr. 200,- for medlemmer,
Kr. 250,- for ikke-medlemmer.

Ved spisning i Kulturhuset Bølgen fra klokken 19:00, er det nødvendigt på forhånd at købe spisebilletter. Sidste dag for bestilling er tirsdag den 30. april klokken 24:00.
Køb af spisebilletter kan foretages via www.billetten.dk 

MENU den 03. maj 2024:

Mørbradgryde m/kartoffelmos. Forskellige salater m/brød.
Hjemmelavet citronmousse m knas og flødeskum.

Spisebilletten koster kr. 175,- inkl. gebyr
Spisning klokken 19:00 – sidste dag for bestilling er tirsdag den 30. april. kl. 24:00.