Domkirken og Sct Mariæ Kirkes Spirekor søger drenge og piger til korstart 3/9 i Domkirken, Helsingør, og har stadig plads til tre nye piger og fire nye drenge. Spirekoret er for alle børn 0-3 klasse.

I Spirekoret lærer børnene om sang og musik på en legende måde. Der synges sange og salmer, danses kanondanse, laves rytmelege og børnene lærer at synge med håndtegn. I løbet af året laves der børnegudstjenester og der synges koncerter.
Man lærer om musik på en legende måde og man behøver ikke at kunne læse, da alting læres udenad.
Kom og syng med! Måske kender du nogen som du synes skal synge med? Der øves hver torsdag 15:30-16:15 i Domkirken. Der holdes afstand og korprøver holdes inde i kirkerummet hvor der er meget plads.
Kontakt og info:
Spirekoret.dk
30350906
Læs mere om spirekoret her.
Spirekoret i Domkirken og Sct. Mariæ. Foto: Spirekorene i Helsingør.