Stilhed & Storm

Jazzsangerinden Cathrine Legardh fra Ålsgårde er albumaktuel med “Stilhed & Storm”, der udkommer den 20. juni 2023!

Promote !T oplyser i sit nyhedsbrev:

“Cathrine synger på dansk og skriver personlige hverdagspoetiske tekster i øjenhøjde. På det aktuelle album “Stilhed & Storm” berører Legardh temaer som død, børneopdragelse, hunde, natur og tro. Musikken er nordisk funderet og til dels inspireret af de nordiske folkeviser.

Jazzsangerinden Cathrine Legardh (DK) og altsaxofonisten, Sigurður Flosason (IS) har haft et musikalsk samarbejde siden 2009, hvor de sad fanget under vulkanen Eyjafjallajökulls askesky på Island og har siden komponeret musik sammen på tværs af Atlanten. Samarbejdet resulterer nu i 15 nye sange på dansk på albummet “Stilhed & Storm”, der udkommer den 20. juni.”

Kommende koncerter

Cathrine Legardh og Sigurdur Flosason NY Nordisk Kvintet kan opleves live bl.a. i Ålsgårde og Helsingør – og i øvrigt også under den kommende Copenhagen Jazz Festival.

18.6.2023 kl. 16.00: PRE release/koncert Nordskov Mølle i Ålsgårde.

20.6.2023 kl. 19.30: RELEASE Nordatlantens Brygge, Kbh. K.

21.6.2023 kl. 19.30: Artist talk + koncert på Album Bar i Helsingør. Til denne koncert er det desuden muligt at bestille bord til middag og få historien bag det unikke nordiske jazz-projekt, når Aslak Gottlieb fra Elsinore 2032 interviewer musikerne i en intim livetalk.

Læs meget mere om koncerterne og bestil billetter her.

Lyt til albummet “Stilhed & Storm her.

z

Foto: Gorm Valentin (pressefoto)