Vinterjazz med Søren Kristiansen og Thomas Fonnesbæk – ”The Touch”i Hornbæk Jazzklub

Fredag den 10. februar 2023 klokken 20:30 byder Hornbæk Jazzklub velkommen til Vinterjazzkoncert med ”The Touch” – Søren Kristiansen og Thomas Fonnesbæk i Kulturhuset Bølgen i Ålsgårde. Med ’The Touch’ præsenterer Søren Kristiansen og Thomas Fonnesbæk nu deres bud på, hvordan klassikere fra OP og NHØP kan spilles i dag – klassisk musik, men improviseret!

Oscar Peterson & Niels-Henning Ørsted PedersenOP & NHØP gav os noget enestående og uforglemmeligt, nøjagtig som de helt store klassiske komponister gjorde og stadig gør. De er formentlig hver især de største virtuoser på hhv. klaver og kontrabas, som verden har set i nyere tid. Nøjagtig som klassiske musikere er det den formidable teknik og ”The Touch” som gør dem unikke.Samtidig var samarbejdet mellem OP og NHØP noget helt særligt, fordi de var hinandens ligemænd. Man må for eksempel antage, at Oscar Peterson’s arrangement til ”On The Trail”(Great Connection, 1971) er skrevet, fordi han nu havde fundet en bassist, der kunne følge med både teknisk og musikalsk.Den ultimative tekniske og musikalske udfordring

Duospillet er den ultimative tekniske og musikalske udfordring. Det kræver ”the touch” – det nuancerede og personlige touch – det blide, næsten lydløse akkompagnement med en ubesværet teknik. Søren Kristiansen beskriver processen i indspilningen: ”Præcis som i fodbold, så er det ”The Touch” man øver sig på når man spiller klaver eller kontrabas, at kunne tæmme instrumentet og opnå evnen til at gøre hvad man har lyst til i øjeblikket.Søren Kristiansen & Thomas FonnesbækSøren Kristiansen er en af Danmarks bedste og mest anerkendte pianister. Født og opvokset på Ærø, blev han allerede som helt ung fast pianist i Jesper Thilo’s kvartet og turnerede sidenhen i Danmark og hele Europa med en række af de helt store klassiske amerikanske musikere.

Søren Kristiansen er kendt for sin fremragende teknik, formidable swing og enorme repertoire. En usædvanlig musiker, der kun findes få af i Danmark.Thomas Fonnesbæk var det naturlige valg som bassist til The Touch. Han er det yngste skud på stammen af danske bassister, der bygger videre på den virtuositet, som NHØP var den første bassist til at introducere. Der er en vildskab og en energi i Thomas Fonnesbæks spil, som er helt usædvanligt. Uortodoks, men med teknisk perfektion.Line up:Søren Kristiansen, pianoThomas Fonnesbæk, basEntré: kr. 100,- for medlemmer, kr. 150,- for ikke-medlemmer.Entré til koncerten kan kun købes ved indgangen fra en halv time før koncertstart.Ved spisning i Kulturhuset Bølgen fra klokken 19:00, er det nødvendigt på forhånd at købe spisebilletter. Køb af spisebilletter kan foretages via www.billetten.dk eller ved personlig henvendelse i Kulturhuset Bølgen i Ålsgårde. Se Hornbæk Jazzklub’s hjemmeside: www.hornbaek-jazzklub.dk

Se Bølgens hjemmeside: www.boelgen.dk