Historisk høje elregninger har fået helsinoranerne til at spare på strømmen. I mange husholdninger kan der være mange flere penge at spare ved at udskifte det gamle TV, men de fleste ved det ikke.

Butiksfacaden hos Panasonic Center Snekkersten Radio i Espergærde med indehaver Jørgen Sandt (tv.), butiksassistent Henrik Møller og indehaver Morten Jensen (th.) i forgrunden. Foto: PR.

Elprisernes himmelflugt har sænket strømforbruget i Helsingør. I efterårsmånederne september til november er det samlede strømforbrug for private og erhverv i Helsingør dalet med cirka 11 procent svarende til 6859 megawatttimer sammenlignet med efteråret 2021, viser en rapport fra Energinets. Når det kommer til husstandene, er der dog mange, som ikke kender til de ældre TV-modellers negative påvirkning på elregningen. Det erfarer Panasonic Center Snekkersten Radio i Espergærde, som oplyser, at ældre TV er en af boligens store strømslugere.

– Vores kunder bliver ofte forundrede, når vi gør opmærksomme på det høje elforbrug ved et ældre TV. Vi mærker, at det er et råd, mange tager til sig, i en tid, hvor kunderne er meget opmærksomme på elregningen, siger Jørgen Sandt, der er indehaver af Panasonic Center Snekkersten Radio i Espergærde.

Frem til 2014 var Plasma-TV populære og solgte godt hos Panasonic Center, og ifølge Jørgen Sandt befinder den gamle TV-model sig stadig i mange hjem i Helsingør, selvom nyere og mere energivenlige modeller som LED og OLED har overtaget markedet.

Nyt G-mærke er bedre end gammelt C-mærke
Ønsker man at sænke strømforbruget, kan man vælge at udskifte det ældre fjernsyn. Og selvom energimærket umiddelbart ser ud til at være dårligere på den nye model på grund af ændringerne i energimærkningen, der blev indført i 2021, er der meget at spare.

Panasonic Center har sammenlignet tre 65 tommer-fjernsyn, som er tændt i fire timer om dagen. Beregningerne viser, at et ti år gammelt C-mærket Plasma-TV bruger 445 kilowatttimer om året, et nyt E-mærket LED-TV bruger 124 kilowatttimer, mens et nyt G-mærket OLED-TV bruger 150 kilowatttimer årligt. Omregner man det til kroner, koster det ved en strømpris på 5 kroner i gennemsnit 2225 kroner i strøm om året for det ældre Plasma-TV, mens årsprisen kun er 620 kroner for det nye LED-TV og 750 kroner for den nye OLED-model.

– I 2021 fik alle fjernsyn et dårligere energimærke som et resultat af en ny energiskala, så kunder tror, at nye fjernsyn med det nye energimærke bruger mere strøm end de ældre. Dog bruger et TV med den nye G-mærkning som regel langt mindre strøm end et ældre fjernsyn, der en bedre energimærkning, siger Jørgen Sandt.

Særligt aktuelt for seniorer
Undersøgelser peger på, at ældre ser mere traditionelt TV end unge, og det er også oplevelsen hos Panasonic Center Snekkersten Radio i Espergærde.

– De ældste TV-modeller befinder sig typisk hos ældre mennesker, som også er dem, der bruger mest tid foran fjernsynet. Blandt yngre generationer bliver der oftere bestilt nye TV, og vi ser en tendens til, at de skal være større og større i dag, siger Jørgen Sandt.

Panasonic Center er en frivillig detailkæde inden for forbrugerelektronik med butikker over hele landet. Kædens medlemmer specialiserer sig i produkter fra den japanske producent Panasonic. www.panasoniccenter.dk