Arkitekturens år på M/S Museet for Søfart – Fra tørdok til BIG dok

I anledning af, at København i 2023 er udnævnt som verdens arkitekturhovedstad, afholder M/S Museet for Søfart en række særrundvisninger med fokus på bygningens arkitektur.  Museet er nemlig et prisbelønnet arkitektonisk værk, som er skabt af  tegnestuen BIG med danske Bjarke Ingels i front.

Kom med ind bag murene og få historien om, hvordan Helsingør Skibsværfts tørdok blev til et underjordisk museum i absolut verdensklasse! M/S Museet for Søfart skriver i en pressemeddelelse af 2. maj 2023:

“På rundvisningen får du historien om den komplicerede byggeproces. Du får også indblik i den forudgående arkitektkonkurrence, hvor BIGs vinderforslag fik stor kritik for at bryde reglerne ved at bygge rundt om dokken i stedet for at fylde dokken op med museet. Hør også om flytningen fra det gamle museum på Kronborg til de unikke arkitektoniske rammer under jorden. Rundvisningen slutter med et par eksempler på, hvordan søfartshistorien bliver foldet ud i udstillingerne, der er skabt i samarbejde med førende internationale udstillingsdesignere.”

Praktisk info

Rundvisningerne foregår hver den første lørdag i måneden kl. 12.00, eller kl. 13.30 hvis man ønsker at deltage i rundvining på engelsk. De varer omtrent 45 minutter og foregår til dels udenfor, hvorfor man anbefales at klæde sig derefter.

Pris: Gratis, hvis man har købt billet eller har årskort til museet. Deltagelse skal dog bookes på museets website.

Hvor: Opsamlingspunkt i M/S Shop, M/S Museet for Søfart, Ny Kronborgvej 1 i Helsingør.

Læs meget mere om M/S Museet for Søfart her.

z

Foto: Luca Santiago Mora, M/S Museet for Søfart. Pressefoto.