Foråret og påsken nærmer sig

Med forårssolen vågner også haven på Hornbækhus, og de helt friske kan nyde en frokost med tæpper i de hvide havemøbler.

Hver dag byder kokken på et udvalg af smørrebrød og friskbagte kager fra kl. 12.00.

Alle er velkomne.

Forårets nye tiltag…

Som noget nyt afholder vi kunsthåndværkermarked på Villa Strand. Kom forbi og bliv inspireret, nyd håndværket, find en god gave eller forkæl dig selv. Der vil være kunsthåndværk i forskellige former og indenfor flere fagligheder. Smykker, strik, keramik, sten, bronze, artpaste, veganske sæber, croquis og meget mere.

Gå på opdagelse i håndværket og mød kunsthåndværkeren bag.

Vi åbner Strandbaren i dagens anledning, så der er mulighed for forfriskninger med kaffe, the, kage, øl, vand og vin.

Er du kunsthåndværker og har lyst til at deltage med dit eget design, så send en mail med billeder og beskrivelse til event@hornbaekhus.com inden den 13. april. Det koster 200 kr. at deltage som sælger.

Herudover inviterer vi også til…

Kunst-talk: Da kunstnerne opdagede Hornbæk den 9. april og 19. juni. Kunstmalere har til alle tider været lokket af den Nordsjællandske kyst og Hornbæk. I dag kender de fleste til Skagensmalerne, men før kunstnerne for alvor drog til Skagen, slog de sig ned i Hornbæk. Læs mere her.

Påskens vaser den 15. april, hvor vi går en blomstertur gennem Hornbækhus og sammen laver buketterne til husets krystalvaser over kaffe og kage i Blomsterstuen. Læs mere her.

Bordtennis turnering den 15. april og alle er velkomne. Kom og dyst med en ven du ikke har mødt endnu, eller din faste bordtenniskammerat. Læs mere her.

Fra den 21. april kan du som noget nyt hver torsdag eftermiddag ryste dagen af dig. Har du haft en travl uge, er du midt i hovedrengøringen eller måske fanget i flytterod? Så tag en veninde eller nabo under armen og kom ned i tempo. Læs mere her.

Derudover er Hornbæks hyggeligste løbeklub startet op og løber hver tirsdag og torsdag kl. 9.00 – 10.00. Efterfølgende indtages morgenbolle og kaffe i hotellets stuer. Læs mere her.

Forkæl dig selv… Indtil 1. maj er der mulighed for til en helt særlig pris at forkæle dig selv eller en ven med et ophold i dobbeltværelse inkl. fællesmiddag og morgenmad. Pris fredag til lørdag: 1300 kr. – 1500 kr. Pris søndag til torsdag: 1100kr. – 1300 kr. *Tilbuddet gælder ved online booking.

Hver dag … Vi har åbent hver dag kl. 8.00 – 22.00 og det er altid muligt at svinge indenom til en kop kaffe eller et glas vin. Hver dag serverer vi morgenmad fra kl. 8.00 – 10.00, kokkens udvalg af smørrebrød og friskbagte kager fra kl. 12.00 og spiser sammen ved langborde kl. 19.00.