vaccination
Foto: Pixabay

Den 1. oktober begynder årets gratis influenzavaccination for borgere, som er i risiko for at blive alvorligt syge af influenza.

Du kan blive vaccineret hos din egen læge. Den gratis vaccination er for:

  • Borgere over 65 år
  • Førtidspensionister
  • Gravide efter 12. uge
  • Borgere med en kronisk sygdom, fx hjerte- karsygdomme, diabetes, KOL eller astma– spørg lægen
  • Svært overvægtige (BMI over 40)

Åbent hus hos din egen læge

Mandag den 3. oktober mellem kl. 10 og kl. 14 kan du møde op hos din egen læge i Helsingør Kommune uden forudgående tidsbestilling og blive vaccineret. Er du forhindret den dag, kan du ringe og bestille tid til vaccinationen en anden dag.

Kommunens plejehjem sørger for vaccination af egne beboere på stedet, og nogle har lokale åbent-hus arrangementer, som annonceres lokalt eller i dagspressen. Tilbuddet er gratis året ud og for gravide efter 12. uge frem til 1. marts 2017, oplyser Helsingør Kommune.