Galleristen Erik Guldager skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om Helsingør Dagblad:

For at sætte fokus på, at en 92 år gammel blind mand med ureguleret diabetes, der ikke bliver behandlet ordentligt af Helsingør kommune, har galleristen og debattøren Erik Guldager taget initiativ til fredagskager til Helsingør Kommunes folk, indtil Einer Flintrup får en plejehjemsplads. Kommunen har reageret voldsomt på initiativet, som ganske fredsommeligt er udtryk for omsorg for en ældre medborger.

Det ønsker Erik Guldager at sætte fokus på med en helsides annonce i Helsingør Dagblad. Helsingør Dagblad ønsker imidlertid ikke at indrykke annoncen.

Annonce, figur: Erik Guldager

“Jeg er faktisk ret chokeret over dagbladet. Jeg havde en god samtale med deres sælger tirsdag og havde klart indtryk af, at avisen var glade for ordren på en helsides annonce, det er aviser som regel”, udtaler Erik Guldager

“Når Helsingør Dagblad – trods en anseelig pris – ikke ønsker at bringe en annonce, så rejser det en del spørgsmål. Hvorfor vil avisen ikke trykke annoncen? Er avisen under pres fra kommunen eller andre? Overtræder annoncen, der blot understreger, at Einer ikke bliver behandlet ordentligt, et ikke offentliggjort kodeks hos avisen?”, spørger Erik Guldager.

“Man kan godt grine af dagbladet og tænke, at der er gået kage i den for dem, men jeg har kæmpet for ytringsfriheden i mange år, jeg kender prisen for at kæmpe for vores Grundlovssikrede frihedsrettigheder, derfor tager jeg dette ganske alvorligt. En ting er, at du ikke gennem artikelstof kan levere dit budskab, men hvis du også forhindres i at formidle det gennem annoncer, så er det kommet alt for vidt”, understreger Erik Guldager, som blandt andet kendt for at udstille Kurt Westergaards billeder, hvorfor han i mange år har levet med alvorlige trusler og deraf følgende beskyttelse fra PET.