Efterårsferien på Kulturværftet og Toldkammeret: Tag på ’æble-årsferie’ og syng med Hr. Skæg
Der er masser af oplevelser for både små og store kulturfans på Kulturværftet og i Toldkammeret i efterårsferien. I Toldkammeret kan du fx lave din egen æblemost og stille sulten til fællesspisning. På Kulturværftet står den bl.a. på comedy med Linda P og sjov med tal, bogstaver, ord, matematik og sprog – med Hr. Skæg. Se hele programmet på www.kuto.dk/efteraar
Æbleårsferie i Toldkammeret
Er du vild med æbler, så slå vejen forbi Toldkammeret i efterårsferien, hvor vi byder på et hav af aktiviteter i gården og i Spisekammeret med æbler som omdrejningspunkt. Vi kalder det ’æble-årsferie’, og bl.a. kan du prøve at moste din egen æblejuice på vores æblepresse og smage på forskellige slags æbler i vores smagebar. I kokkeskolen Vild med Mad er der tips og madtricks til, hvordan du kan bruge æbler i madlavningen, og hele ugen sælger Spisekammeret naturligvis både æblemost, æblekage og æblecider. Fra mandag til fredag vil også fællesspisningen være dedikeret opskrifter med æbler som ingrediens.
Tid:
Æbleårsferie: Mandag til fredag i efterårsferien, kl. 13.00-19.30, fri entre
Vild med mad: Fredag den 22. oktober, pris 50 kr., køb billet via kuto.dk
Fællesspisning: Mandag til fredag, kl. 17.45, pris 75 kr. pr. person. Børn under 3 år er gratis.
Sted: Toldkammeret, Havnepladsen 1
Kreative kurser for små og store
Tag familien under armen og mal flotte dot-mandala på gamle LP’er eller natursten. I Toldkammerets store sal dækker vi op med maling, LP’er og masser af hygge, til en sjov og meditativ maleaktivitet. Og i ’Kreativ efterårs-sjov’ inviteres voksne til at udfolde deres kreative potentiale gennem maling, karton, papir, tekstiler, foto fra bøger, akryltusch, skabeloner, skumgummi, pap, malertape, garn og meget mere.
Tid:
Mal flotte mandaler: Mandag den 18. oktober, kl. 16.00-18.00, fri entre, ingen tilmelding
Kreativ efterårs-sjov: Tirsdag den 19. oktober, kl. 14.00-17.00, fri entre, ingen tilmelding
Sted: Toldkammeret, Havnepladsen 1
Koncerter og comedy på Kulturværftet
Allerede søndag den 17. oktober har børn og voksne igen mulighed for at møde Hr. Skæg og feste og synge med på hans sange. Og som altid har Hr. Skæg lovet at gøre sit ypperste for at involvere publikum og gøre dagen til en mindeværdig, sjov og lærerig oplevelse, hvor man uanset alder stadig kan både synge med og hjælpe til med at løse de problemer, der opstår, når man har skæg med tal, bogstaver, ord, matematik og sprog. Efterårsugen igennem byder på comedy med Linda P, der er aktuel med showet Sabotagehunger, og på koncertprogrammet kan man glæde sig til et brag af en dobbeltkoncert med The Blue Van + Freddy and the Phantoms godt bakket op af Popkorn Nordic-deltagerne Boys From Heaven. Også ’Rocklegenden’, ’popdrengen’ og ’kongen af Ribe’ aka Billy Cross, Jimmy Bacoll og Lars Maasbøl lægger vejen forbi til en musikalsk aften med Everybody’s Talking.
Se hele programmet for på kuto.dk/efteraar
Besøg newsroometKulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt.