Helsingør Kommune skal i gang med at formulere en ny strategi for at styrke borgerinddragelse i Helsingør Kommune. Det kan de ikke gøre uden dig!

Du har noget på hjertet og vil gerne vil være med til at formulere en ny strategi for borgerinddragelse og udvikle nye måder for dialog og deltagelse mellem kommunens borgere, foreninger, virksomheder, embedsmænd og politikere.

Foto: ABW

Hvad skal udvalget lave?
Helt konkret skal du være med i det nye § 17, stk. 4 udvalg om borgerinddragelse. Det er et midlertidigt udvalg, som skal formulere et oplæg til den nye strategi til Byrådet.

Foruden dig består udvalget af 8 repræsentanter fra hvert af Byrådets partier, 2 medlemmer fra det lokale erhvervsliv, 1 medlem fra Helsingør Dagblad og 11 andre borgere med forskellige baggrunde.

Strategien skal munde ud i et idekatalog med nye metoder og former for deltagelse og dialog mellem borgere, foreninger, virksomheder, kommunens embedsmænd og politikere. Den endelige strategi og idekatalog vil bliver behandlet af Byrådet i 2019.

Ansøgningsfrist den 12. marts 2018. Læs mere her.