Tre 14-årige drenge fra Helsingør og Snekkersten søgte mandag aften klokken 21.10 tilflugt på politistationen. Her forklarede de, noget forpustede, at de var blevet jagtet fra multibanen på Borgm. P. Christ. Vej via stisystemet og hen til politistationen af en mand i en bil.

Forud for episoden havde de tre mødt en fjerde dreng i gangtunnelen ved multiparken. Her havde der været en meningsudveksling, som afstedkom, at den fjerde dreng ringede til en person, der formentlig var identisk med manden i den bil, der kørte efter de tre andre drenge.

Manden kom også til politistationen, hvor gemytterne blev dæmpet, og de tre drenge blev vejledt om at ringe efter deres forældre og holde sig væk fra Multiparken.

Politiet oplyser, at der ikke blev fundet grundlag for at anholde manden.

Foto: ABW