Over 3.000 danskere har deltaget i Marienlyst Strandhotels store sommerundersøgelse om nye rejsevaner, corona og hvilken tv-serie, som vi ikke må gå glip af i sommeren 2020. Af de adspurgte vil 90 % holde ferie hjemme i år, hvor 61 % sidste år rejste til udlandet og for hele 86% er sommerferien endnu ikke på plads. 2020 peger dermed på en noget anderledes sommer for turismen.

Marienlyst Strandhotel, Helsingør.

Marienlyst Strandhotel har netop modtaget resultatet af deres store sommerundersøgelse. Her har over 3.000 danskere deltaget i en undersøgelse omkring, hvordan sommeren 2020 kommer til at se ud. Det bliver ifølge undersøgelsen et noget anderledes år for turismen, da 9 ud af 10 danskere tænker at holde ferien i Danmark. ”Vi var meget glade, da vi så, at Danmark denne sommer vil være danskernes fortrukne feriemål. Vi har i de seneste uger oplevet en større interesse og flere bookinger, så det er helt tydeligt, at antallet af danskere der holder ferie i Danmark i år sammenlignet med sidste år er ekstrem stor. Undersøgelsen viser, at 90 % vil tilbringe deres ferie i Danmark i år,” siger Michael Lauritsen, der er direktør på Marienlyst.

Sommeren er for mange fortsat uvis

Respondenterne af sommerundersøgelsen svarer også, at de i år ikke har været i stand til at planlægge deres ferie endnu. Hele 86 % har nemlig endnu ikke planlagt deres sommerferie, så den danske turristbranche kommer formentligt til at opleve en stor interesse fra sine gæster her i løbet af juni, når danskerne skal have ferien på plads. Den store sommerundersøgelse har også stillet spørgsmål om, hvor vi finder Danmarks bedste strand, udflugtsdestinationer, bogtips, sommersange, hoteller, sommerbarer, Netflix-serier med mere. ”Der vil ifølge deltagerne af vores undersøgelse være en masse bobler sammen med familie og venner denne sommer, da hele 91% af danskerne synes at bobler er den bedste sommerdrik. Derudover vil danskerne slappe af med tv-serien Vikings og kortspilet UNO, der begge topper listen. Jeg synes det lover godt for en god og hyggelig sommer i Danmark”, siger Michael Lauritsen.

Svarene i den store sommerundersøgelse har givet mange tips til sommeren. Se svar herunder:

  • 86 % har endnu ikke planlagt deres sommerferie
  • 61 % rejste til udlandet sidste år, hvor 90% ikke vil gøre dette i år.
  • Over 84 % mener, at det vil tage 3 måneder eller længere indtil vi vender tilbage til noget, der er mere “normalt”
  • Vikings er den bedste tv-serie, som danskerne ikke må gå glip af denne sommer. Andre populære serier er La casa de papel (Papirhuset), Suits og Homeland.
  • Uno er sommerens bedste kortspil. Dans og bowling er ting, du ikke må gå glip af at denne sommer
  • 66% synes det er vigtigt at ligge ved poolen
  • 68% synes det er meget vigtigt at drikke et glas bobler
  • Klint, Bornholm, Møn og Skagen er de bedste udflugtsmål
  • Lige nu er flest bange for “Slanger” – derefter kommer COVID-19, udsigten til et fuldt booket hotel og at miste sit job
  • Den mest populære strand er Hornbæk Strand, efterfulgt af Liseleje Strand, Bellevue Strand, Amager Strandpark, Skagen og Rørvig Strand

*Marienlyst Strandhotel har spurgt deres gæster via webformularer, og 3.240 mennesker har svaret. Undersøgelsen er blevet udført over 2 uger og størstedelen af ​​alle 3.240 respondenter er mellem 25 og 65 år – 60 % er kvinder.