Blomsterhuset
Stjernegade 28A
3000 Helsingør
40 20 74 84
Smukke blomster og søde smil
Blomsterhuset i Helsingør emmer af hygge, charme og god kvalitet. Mehtap Yucel byder velkommen i en af byens hyggeligste butikker. Her er godt humør og afslappende atmosfære og ikke mindst fyldt med alverdens smukke blomster og planter i potter. Roser, tulipaner, solsikker, liljer, dahlia… Blomsterhuset har det hele.
I Blomsterhuset kan du få bundet en buket til hver en lejlighed; bryllup, begravelse, fødselsdag eller bare til forkælelse af dig selv. Uanset anledningen sørger Blomsterhuset for, at buketten er smukt afstemt i farver, form og størrelse. De laver de skønneste buketter, kranse og hjerter og har ydermere et flot udvalg af krukker, der passer perfekt til alt fra orkideer til bregner.
Til den søde tand
Forretningen holder sig opdateret om tidens tendenser og kan derfor tilbyde både moderne og mere traditionelle sammensætninger af blomster.
Med et sortiment inden for delikatesser pakker Blomsterhuset også gerne en fin gavekurv. Hvis du f.eks. foretrækker chokolade frem for blomster, kan de binde en krans af chokoladekugler!
Det var i 2017 – lige op til Valentins Dag – at Blomsterhuset slog døren op på Stjernegade. Butikken fik en fantastisk start, da mange kunder kiggede ind og købte røde roser. Siden da har de budt velkommen og bundet buketter, både med og uden roser, til tusinder af tilfredse kunder.
Stjerner til Stjernegade 28A
Mehtap Yucel er stadig taknemmelig for adressen på Stjernegade, midt i Helsingør. Et kig på Blomsterhusets facebookside afslører også mange stjerner fra tilfredse kunder…
”Super service og flotte blomster” – Nina
”Virkelig sød og meget professionel rådgivning angående blomster til begravelse. Absolut rimelig pris og stor tak herfra” – Jeanette
”Smukke friske blomster, og lækkert udvalg i krukker mm. Og den sødeste betjening” – Tine
Så kom ind i butikken og indsnus den skønne blomsterduft og hyggelige atmosfære – køb dine kvalitetsblomster hos Blomsterhuset.
sølvpartner